Her følger det seneste indlæg i nærværende sagskompleks:
Kære Emil Rottbøll,
Dette er en invitation til samarbejde om, med udgangspunkt i Tuneser-sagen, at afsløre den retsløshed, der hersker i retsstaten Danmark.
Eftersom det er dig, der har lagt artiklen af den 21. ds. om Tuneser-sagen på Jeres netavis, formoder jeg, det også er dig, der har fulgt retssagen i Østre Landsrets 11. afd.?
I bekræftende fald, og såfremt du har givet fremmøde alle tre dage, har du næppe kunnet undgå at se mig: Jeg, der lige er fyldt 65 og blev placeret tæt på PET-advokaten ved rullebordet, arriverede en god halv time før førstedagens retshandlinger sluttede, og overdrog efterfølgende forsvarsadvokat Tyge Trier og hans klient hver en kopi af første side af den korrespondance, jeg har lagt ind på min nyoprettede blog http://jorgentheil.blogspot.com/ (jf. ligeledes mine kommentarer til din artikel), samt af vedhæftede korrespondance med redaktør Anita Bay Bundegaard om dette emne.
Som det fremgår, var redaktøren meget optaget af og talte varmt for Salim Chafras menneskerettigheder under P1-debatten den 29. oktober 2008. Og, som du kan se ud fra hendes svar, var hun glad for den information og de roser, jeg sendte hende. Dvs. lige indtil hun havde fået dem (informationerne) pakket ud og nærlæst indholdet. Så blev hun krysteragtigt tavs og har været lige siden.
Sagt med andre ord skulle hun ikke have klinket noget, her, hvor hendes egen chefredaktør var en af foregangsmændene blandt de 18 redaktører, der (i hvert fald officielt) ikke havde nogen foregangsmand, endsige havde talt sammen hin 12. februar 2008; hvilket minsandten også selveste chefredaktør Lisbeth Knudsen har kunnet bekræfte på officielt hold.
Dette korte intermezzo giver ikke desto mindre et (efter min mening ikke alene betænkeligt, men uhyggeligt) billede af den ’support’, Salim Chafra har kunnet og fremdeles kan vente sig: Selv hans varmeste fortalere (for Anita Bay Bundegaard var, fuld af harmdirrende forargelse og spruttende af retfærdighedens harme, gået i brechen for ham på P1) gør i bukserne og løber flæbende væk første gang, der bliver taget ladegreb; eller, som nu Anita her, går i koma, når en engageret seer, lytter og/eller læser bare siger bøh.
Udover min generelle næstekærligheds-, anstændigheds- og retfærdighedsfølelse er det ikke Salim Chafra, men derimod hans sag, der interesserer mig, for den er som skræddersyet til at bevise påstanden om, at retsstaten Danmark i virkelighedens verden er værre (på den perfide måde) end selv den mest afstumpede bananrepublik. Der - i en sag som denne, som ville kunne danne præcedens - ikke ser sig for god til at efterligne NAZI-Tysklands frygtede skue- og standretter.
Alene den halve time, jeg var til stede i retten, bekræftede mine værste anelser om bestilt arbejde og aftalt spil: You meet one, you met them all, og jeg kender kun alt for godt jargonen og rutinen fra mine over 100 retsmøder i det utal af retssager, der konstituerer en stor del af Fylyppa-sagen. Det er disse personlige oplevelser, der ligger til grund for min Eventyrtrilogis første bog ”Eventyret om Zen og Den Danske Mafia”, og hvori jeg beskriver et antal af disse bestillingsarbejder. (NB: Jeg taler med en vinders rettigheder: Efter som selvmøder at have vundet mine modparters (et konsortium bestående af bl.a. Danske Bank og Nordea m.fl.) anlagte, bevidst uretvise for ikke at sige groft ulovlige søgsmål, blev alle mine modkrav enten afvist som grundløse eller undergravet gennem advokatpålæg. Også selvom (læs: netop fordi) disse modkrav var baseret på de selvsamme præmisser, kald det bare grunde, hvorpå jeg lige havde vundet deres søgsmål).
I dag har vi den 25. oktober. Altså er der kun gået 4 dage, siden du satte artiklen på nettet, og, som du kan se, er det allerede 2 dag siden, andre end jeg har kommenteret den. Og hvad kan vi afmægtige kommentatorer så i øvrigt gøre mere, end vi allerede har gjort? Realistisk må vi således antage, at Salim Chafra står mutters alene og ubeskyttet tilbage på Herrens eller snarere Profetens mark: Hans forsvarsadvokat hverken tør, kan eller må foretage sig videre (hvis han benytter min dokumentation til at gå imod Stemmen på Bjerget og den af Stemmen foruddiskonterede dom, der blot skal formaliseres, kan han vinke farvel til en ellers strålende karriere som stjerneadvokat), og pressen har fået historien i kassen mod til gengæld at have givet retsstaten dens alibi for fuld og uvildig offentlighed under retssagen, så I har intet at vinde, kun alt at tabe, ved at følge denne sag helt til dørs.
Ifølge din artikels overskrift understreger Kammeradvokaten, at ”beviser er ikke nødvendige”. Det må da, hvis Danmark er en sand retsstat, gælde begge veje? For jeg har jo aldrig påstået, jeg kan bevise, at de føromtalte 18 redaktører lyver, når de påstår, de ikke talte sammen den 12. februar 2008 (tværtimod har jeg taget det som et uomtvisteligt bevis på, at pressen kan lytte med på Bank- & Retsvæsenets Telepatiske Kommunikationsnetværk; jf. min førnævnte bogs 10. billede/kapitel, hvor den daværende formand for Den Danske Dommerforening, dommer Lars Ryhave, bekræfter dette dæmoniske netværks eksistens og virkemidler). Nu, derimod, påstår Kammeradvokaten, at ”hvis beskyldningerne er tilstrækkeligt præcise, behøver man ikke føre beviser for dem overfor den anklagede”.
Du må da give mig ret i, at ”beskyldningerne” (jeg foretrækker at kalde dem indicierne og for de flestes vedkommende decidere beviser) i min vedhæftede redegørelse over Den Anden Muhammed-krises start er ikke alene ”tilstrækkeligt præcise”, men konstituerer ubestridelige fakta? Ellers må du gribe i egen barm, for jeg har samtlige oplysninger fra pressen (hovedsageligt DR’s og Politikens netaviser). Du må da også give mig ret i, at sandsynligheden for, at 18 redaktører får den identiske tanke - og som fugle eller fisk for slet ikke at nævne Perlehøns i flok bevæger sig i nøjagtigt samme mønster - er som 1 til 100 lysår? Eller deromkring.
Det hedder sig, at disse 18 redaktører dengang handlede i solidaritet med Kurt Westergaard! Altså i forargelse over, at Salim Chafra og hans kumpan (der var jo oprindeligt kun én foruden Salim Chafra) ville slå ham ihjel. Og det er så lige her, jeg henholder mig til, at pressen notorisk står sammen om at insistere på, at den er Perlehøns, ja selv højtudviklede pattedyr, overlegen! derudfra må vi derfor nødvendigvis drage følgende konklusioner:
- De 18 artikler eller indslag, der var at se, høre eller læse den 13. februar 2008 konstituere pressens standret; helt efter samme skabelon, som da en enig presse ’henrettede’ plejeassistenten i den røde jakke.
- I hvert fald den i hovedstaden baserede presse kan ikke foregive uvidenhed om, at hele Nørrebro (hvor jeg jo selv bor midt i Den Sorte Firkant blot et stenkast fra selveste Blågårds Plads) i flere dage var en veritabel krigsskueplads pga. myndighedernes overgreb på og generelle uformåenhed overfor indvandrerne. Pressen kan heller ikke (og da slet ikke med troværdigheden i behold) påstå, at den ikke var bekendt med de nye terrorlove! Hvor der jo er strenge straffe for at forårsage eller tilskynde til terrorisme. Selv en retarderet Perlehøne ville ikke, og da slet ikke med æren og troværdigheden og næppe heller hovedet i behold, være sluppet fra at påstå, den ikke kunne forudsige, at volden ville blive yderligere optrappet pga. redaktørernes alternativt begavede form for solidaritet med karikatur(tegner)en Kurt Westergaard.
- Ergo, havde det vitterligt handlet om Kurt Westergaards ve og vel, og havde Salim Chafra vitterligt haft planer om at slå ham ihjel, havde PET (hvis de vitterligt handlede til Kurt Westergaards og resten af nationens bedste) skærpet sikkerheden omkring tegneren på et af de mange, mange gemmesteder, han og hans familie flyttede rundt imellem, og ventet med at slå til mod Salim Chafra og hans kumpan, indtil førnævnte kampe her på Nørrebro var bragt under kontrol og døet hen (NB: Lad os for god ordens skyld lige minde hinanden om, at den eneste grund til, Salim Chafra blev varetægtsfængslet, var fordi, han kun havde en opholdstilladelse og ikke et dansk pas som hans såkaldte medsammensvorne; der jo minsandten ikke var farligere, end at han kunne løslades straks efter grundlovsforhøret).
Jeg påstår ikke entydigt, at det er sådan, det partout er foregået og forholder sig. Jeg påstår blot, at bevisbyrden nu påhviler PET/retsstaten og dens presse.
Jeg ved, med hånden på hjertet, ikke, hvor Information stod eller står hverken før, under eller efter hin 12-13. februar 2008. Jeg ved, at DR, Politiken, Jyllands-Posten og Tanten var med helt fremme, for det har de selv tilstået. Det – at de har gjort sig til part i sagen – kommer så også til udtryk, når f.eks. en dissident som jeg under påberåbelse af den ytringsfrihed, de ser sig selv som foregangsmænd for, forsøger at nøde dem til at forfølge den censurerede del af Muhammed-krisen; som nu denne delsag mod Salim Chafra.
Det har derfor glædet mig at se, at Information er den (eneste) danske avis, som Wikileaks har tillid til i f. m. afsløringerne omkring Irak-krigen. Og det er således i den tillid, jeg henvender mig her omkring tuneser-sagen. Som sagt ikke så meget pga. Salim Chafra, men for at bruge denne sag som introduktion til en dokumentation, hvis afsløringer, at dømme efter det, jeg indtil nu har læst, ikke står tilbage for dem, Wikileaks har betroet Jer.
Jeg er spændt på at høre fra dig; også om du foretrækker, at jeg allerede nu lægger nærværende invitation ud på min blog?
De bedste hilsner,
Kære læsere,
I mandags den 18. ds. mødte jeg op i Østre Landsrets 11. afd. for at overvære noget af første dag i den retssag, som Salim Chafra har anlagt mod Integrationsministeriet v/Birthe Rønn Hornbæk.
Efter retsmødet overrakte jeg Salim Chafras forsvarer, advokat Tyge Trier, en kopi af første afsnit (den, der specifikt omhandler hans klient) af nedenstående korrespondance samt af det bilag, der omhandler afsløringen af, at arrestationen den 12. februar 2008 af Salim Chafra, resulterende i Den Anden Muhammed-krise, var 'bestilt arbejde':
Fra: Jorgen Theil [ mailto:jorgen.theil@nielsen.tdcadsl.dk]
Sendt: 18. oktober 2010 11:09
Til: 'bo.maltesen@pol.dk '; '1212@dr.dk'
Cc:'krause@dr.dk' ; 'toeger.seidenfaden@pol.dk' ; 'pdkbh@politi.dk' ; 'REH001@politi.dk' ; 'pitt@post.tele.dk' ; 'nr@anvlaw.dk' ; 'ritzau@ritzau.dk' ; 'fartil4@gmail.com' ; 'JMOL@dr.dk ' ; 'flemming.rose@jp.dk'
Emne: Den Tredje mand (tuneser), der åbenbart skal hjælpe anklagemyndigheden med at rette smed for bager.
Sendt: 18. oktober 2010 11:09
Til: '
Cc:
Emne: Den Tredje mand (tuneser), der åbenbart skal hjælpe anklagemyndigheden med at rette smed for bager.
TIL: DR/Nyheder/Kriminalitet; REF.: Artikel den 16. ds. 20:59 ”Ny person i drabssag om Kurt Westergaard”.
TIL: Politikens Netavis; ATT.: Bo Maltesen; REF.: Artikel den 16. ds. 20:34 ”PET inddrager ny tuneser i tegner-sag”.
CC: Nedenstående.
FRA: Jørgen Theil.
DATO: 18. oktober 2010.
VEDR.: Undertrykt versus fabrikeret bevisførelse.
Ifølge Politikens artikel fremgår det, at Salim Chafras sagfører, advokat Tyge Trier, aldrig har hørt om den i artiklen nævnte tredje tuneser, som PET i notorisk vanlig stil (jf. de fra Tamil-sagen berygtede ”falske melodier”, som den navnkundige justitsminister Erling Olsen efterfølgende omdøbte ”The Danish Way”) åbenbart har ’fabrikeret’ til lejligheden; altså til de domsforhandlinger, der starter i dag i Østre Landsret.
Så har forsvaret formentligt heller aldrig hørt om min redegørelse dateret den 21. marts 2008 (http://www.saintgeorge.dk/Report210408.html), hvis korte version i en korrespondance med Anita Bay Bundegaard følger vedheftet.
Denne version har nu på tredje år stået med forbindende tekst og processuel skadevirkning hos Den Anden Muhammed-krises mistænkte bagmænd, disses håndtamme lejesvende alias de 18 redaktører, der lagde medier til, samt de involverede parter hos politi- og anklagemyndigheden, der således alle har gjort sig til part i sagen/forbrydelsen.
Som illustreret i min Eventyrtrilogis første bog ”Eventyret om Zen og Den Danske Mafia”, har jeg ikke fantasi til at forestille mig, at en advokat ville så meget som bare overveje at læse og da slet ikke tage mine ”aspekter” (som Flemming Rose ville kalde det) i betragtning. Heller ikke, eller snarere netop fordi, disse er på kollisionskurs med anklagemyndighedens. Jeg vil derfor opfordre alle de af Jer, der modtager denne mail, og som ikke er skyldig i de forbrydelser, der for nærværende er blevet begået mod retsstaten, retssikkerheden samt retsfølelsen i almindelighed og Salim Chafra i særdeleshed, til at viderebringe hele denne mail til advokat Tyge Trier og hans klient. Gerne med kopi til mig, så jeg kan se, hvem det drejer sig om.
Lors Doukaiev læser os (med de begrænsninger og den censur, politiet påtvinger ham) i kopi, da jeg umiddelbart ville mene, at disse to sager understøtter hinanden på væsentlige punkter.
Med venlig hilsen,
Fra: Jorgen Theil [mailto:jorgen.theil@nielsen.tdcadsl.dk]
Sendt: 7. oktober 2010 23:47
Til: 'krause@dr.dk'
Cc: 'flemming.rose@jp.dk'; 'toeger.seidenfaden@pol.dk'; 'pdkbh@politi.dk'; 'REH001@politi.dk'; 'pitt@post.tele.dk'; 'nr@anvlaw.dk'; 'Jacob Christian Mollerup DR'; 'ritzau@ritzau.dk'
Emne: Krause på Tværs den 4. oktober 2010 med kulturredaktør Flemming Rose fra Jyllands-Posten
Sendt: 7. oktober 2010 23:47
Til: 'krause@dr.dk'
Cc: 'flemming.rose@jp.dk'; 'toeger.seidenfaden@pol.dk'; 'pdkbh@politi.dk'; 'REH001@politi.dk'; 'pitt@post.tele.dk'; 'nr@anvlaw.dk'; 'Jacob Christian Mollerup DR'; 'ritzau@ritzau.dk'
Emne: Krause på Tværs den 4. oktober 2010 med kulturredaktør Flemming Rose fra Jyllands-Posten
TIL: Niels Krause-Kjær, studievært i DR P1.
CC: Flemming Rose, kulturredaktør på Jyllands-Posten.
CC: Ralf Pittelkow, politisk kommentator på Jyllands-Posten.
CC: Tøger Seidenfaden, chefredaktør på Politiken.
CC: Lasse Jensen, studievært for Mennesker & Medier.
CC: Jacob Christian Mollerup, Seerne & Lytternes Redaktør i DR.
CC: Ritzaus Bureau.
CC: Politidirektør Johan Reimann; ATT.: René Hansen, vicepolitikommissær.
CC: Lors Doukaiev; ATT.: Niels Anker Rasmussen, forsvarsadvokat.
CC: Abdul Wahid Petersen, imam & samfundsdebattør.
FRA: Jørgen Theil, skibsreder, forfatter og dissident.
DATO: 7. oktober 2010.
VEDR.: Den danske form for ytringsfrihed samt fortolkning af menneskerettighederne i øvrigt.
Kære Niels Krause-Kjær,
Nærværende indsigelse og kommentar tilsigter at illustrere, at hele sidste udsendelse i Krause på Tværs foregik på en falsk præmis, eftersom Flemming Rose lagde ud med at påstå, at ”alle aspekter omkring Muhammed-krisen er kendt. Der er intet nyt, og alle kører i ring”.
Well! Han har selvfølgelig ret i, at han og nedennævnte kender de aspekter, jeg har fremført (jf. nedenstående), og omkring hvilke alle kører i ring som katten om den varme grød. Han har naturligvis også fuldstændigt ret i, at mit aspekt ikke er nyt, men som et minimum går 2 år tilbage; jf. vedhæftede bilag med Anita Bay Bundegaard.
Der er mig bekendt så heller ingen, der på noget tidspunkt i nogen forsamling har udtrykt tvivl om, hvorvidt Flemming Rose var hudløs ærlig, da han som begrundelse for at trykke tegningerne for 5 år siden sagde, at ”han ville teste (tegnernes) selvcensur(en) i Danmark”. Som” - mente han, der var nyligt hjemvendt fra Sovjet Unionen og fortørnet over de gedulgte og perfide, danske tilstande - ”var udbredt på flere områder; så som at penible afsnit i bøger og teaterstykker m.m. blev taget ud, hvis de var for kontroversielle, samt lignende former for censur”. Han fortsatte med at sige, at ”han kunne i Danmark se eksempler på det ”Tavshedens Tyranni”, han havde oplevet i Sovjet Unionen”.
Jeg citerer og fremhæver gennem kursiv disse udtalelser fordi, de konstituerer Flemming Roses uforbeholdne tilståelse over, at
- danske dissidenter (der vægter og vurderer Muhammed-krisen ud fra nedenstående aspekter) gennem mange år har været og fortfarende er udsat for tavshedens tyranni, og at
- de nyttige lejesvende (som eksempelvis oven- og nedennævnte, selvbestaltede forkæmpere for ytringsfriheden) er at finde blandt vores mest nidkære bødler!
Hvorfor, Flemming Rose, angribe det i forvejen hårdtprøvede, danske, muslimske mindretal? Der jo allerede lå ned. Hvis du skruer tiden 5 år og nogle få dage tilbage og lige spurgte danskerne, hvad de ville prioritere, ville Carsten Juste, Kurt Westergaard og de andre tegnere formentligt være de eneste udover dig selv (og dine formodede bagmænd), der kunne se det hensigtsmæssige i at kaste alverdens muslimer i armene på deres egne, fanatiske, nogle ville mene beregnende og kyniske, despoter.
Hvorfor lige vælge dette emne? Det er, jf. dine ovenstående citater, dig selv, der har sagt, der var mange andre ting, der ved din hjemkomst faldt dig for brystet. Ting, der lå danskerne (i hvert fald dem udenfor Dansk Folkeparti) langt mere på sinde. Så hvorfor ikke starte med først at feje for egen dør? Så du - der fra mange år i udlandet havde det store overblik og ikke var syltet ind i dine kollegers fejhed og tyranni - gennem eksemplets magt ville kunne vise danskerne, hvor ubeskriveligt gement og perfidt den danske form for ytringsfrihed (læs: censur) var og er.
Som eksempel kunne du have lagt ud med at vælge at afsløre, hvordan Verdens Bedste og Frieste Presse v/din dengang egen chefredaktør udøver selvcensur; jf. min nedennævnte bogs 3. billede (kapitel), hvori Carsten Juste tisser i bukserne, da jeg præsenterer ham for nøglen til at afsløre Danmarkshistoriens Største Bedrageri. Mon ikke dine læsere og resten af danskerne havde været bedre tjent, om du havde afsløret i hvilket omfang, Økonomi- & Erhvervsminister Bendt Bendtsen og hans protegé, justitsminister Lene Espersen, siden deres tiltrædelse som ministre havde haft fuld fart på med at dække over og hvidvaske denne forbrydelse af højforræderiske dimensioner? Minsandten med det formål at bane vejen for den verserende bank- og finanskrise, der nu forarmer danskerne, og som de, danskerne og Danmark, måske kunne have været sluppet langt billigere fra.
Der er, set herfra, således stærkt bestyrket mistanke om, at selv Den (såkaldte) Første Muhammed-krise var bestilt arbejde, hvilket Flemming Roses efterfølgende optræden og samarbejde med sine formodede Principaler samt, især, Den Anden Muhammed-krise kun har yderligere bestyrket.
Flemming Rose, hans Principaler og supportere har i hvert fald beviseligt formået at vende det hele rundt og sige, at dem, som ikke kritiserer minoriteternes og syndebukkenes religion og kultur, konstituerer tavshedens diktatur. Nøjagtigt på samme måde som dem, der ikke deltog i jødeforfølgelserne, i Roses analogi ville tilhøre tavshedens diktatur og ikke den brede, ordentlige mellemstand i befolkningen, som føler sig pinligt berørt over Roses ekstremistiske forfølgelse af udsatte minoritetsgrupper. I nyere tid således analogt med Bush, Blair og Foghs ”hvis du ikke er med os, er du mod os”, i deres bestræbelser på at retfærdiggøre deres angrebskrig mod Irak indledt under falske forudsætninger samt lignende, for demokratiet og menneskerettighederne, bevidst undergravende virksomhed.
Mistanken om bestilt arbejde på vegne af de mørke kræfter, disse tre statsledere repræsenterede, er således overvældende.
Hvis der er nogen, der er fortaler, ja kompromisløs forkæmper, for ytringsfriheden, er det mig! Det er der vel næppe nogen, der kan være uenige i? Jeg burde således have fuld forståelse for Flemming Roses påstand og hele mission i forbindelse med Muhammed-krisen; i.e. at der ikke må være nogen begrænsninger i ytringsfriheden. Det har jeg naturligvis også, dog med følgende modifikationer (som jeg ikke selv opfatter som selvcensur, men du/I har måske en anden udledning?):
1.) Når retsstaten og dens håndtamme lejesvende tager patent og monopol på en bestemt (ofte kreativt påståelig og gerne infantilt selvhævdende) fortolkning af ytringsfriheden i den pågældende situation; kald det bare aspekt.
2.) Når retsstaten (nærmest, dvs. i realiteten) ophøjer dette aspekt til lov.
3.) Når retsstaten, mestendels gennem dens håndtamme lejesvende, misbruger disse vedtagne aspekter til at opildne til terrorisme.
4.) Når det sårer mere, end det gavner.
Ad 1-2.) Du fremhævede selv under et af udsendelsens punkter, hvor feteret din gæst er rundt om på klodens hotteste parnasser som Danmarks og måske den vestlige verdens fremmeste repræsentant for ytringsfriheden samt menneskerettighederne i øvrigt. Og det er der jo ingen, der kan modsige! Altså at han er hot. Indtil det modsatte er bevist, er det imidlertid min påstand, at også
- mine aspekter som et minimum er mindst ligeså kurante som Flemming Roses!
Hvor realiteterne jo tværtimod er, at retsstaten ’sælger’ ham, og han selv er af den vildfarne opfattelse, at han er ekspert i, henholdsvis repræsentant for, hele Dronningeriget Danmark og dettes kollektive syn på menneskerettighederne.
For hvor er han, der foregiver at kæmpe på de godes side, når jeg og andre danske dissidenter har brug for ham? Hvor og hvornår har han kæmpet for vores – og som sådan den fulde, faktuelle ytringsfriheds – sag, kald det bare aspekter? Ifølge mine erfaringer og bevisligheder er han notorisk selv i gang med at praktisere tavshedens tyranni, mens han fejt og/eller kynisk ikke alene overværer, men bærer ved til den psykiske tortur, han derigennem er medvirkende til at ’legalisere’.
Omendskønt Flemming Rose kun er lejesvend, har han udført sine bestilte arbejder med en så nidkær belevenhed, at selvom der er tydelige tegn på nyttig idioti, læner han sig, efter min bedste vurdering, op ad en anklage for forsætligt undergravende virksomhed! Hvilket fører mig frem til næste punkt:
Ad 3.) Hvis hr. & fru Jensen som velkomst til deres barnebarn i lufthavnen råber ”hej Jack”, bliver de straks arresteret lige på stedet og risikerer mange års fængsel! For, som anklageren vil belære dem om og dommeren formentligt sanktionere, må de her i disse for landet og resten af verden trange tider med konstante terrortrusler lære at tænke sig om. Lidt ligesom håndværkeren, der blev knaldet for at have sin uundværlige arbejdskniv liggende i bilen.
Selvom de ikke selv kan sætte ord på det (og kun ville blive mobbet og til grin, hvis de kunne), er der formentligt ikke mange, kritiske muslimer, der ikke ved og derfor må kalkulere med, at ytringsfriheden er en by i den overvejende jødisk sympatiserende, for ikke at sige dominerede, presse! Den, altså ytringsfriheden, har samme, trange kår ved domstolene samt politi- & anklagemyndigheden (nedenstående mail fra politidirektøren er blot det seneste, grelle eksempel).
Således husker jeg tydeligt, hvordan en indvandrerknægt fra Kalundborg, end ikke gammel nok til at have dun på hagen, minsandten blev idømt lige nøjagtigt det antal måneders fængsel (fem, hvis jeg husker rigtigt), han havde siddet varetægtsfængslet. Hans forbrydelse: En fej, perfid og nævenyttig, håndtam lejesvend havde stukket en mikrofon op i ansigtet på ham og ansporet ham til at udslynge nogle banaliteter for åben skærm. Banaliteter, der af retten belejligt bliver transmuteret til forbrydelser, når det ikke drejer sig om koryfæer som Flemming Rose, Kurt Westergaard, Ralf Pittelkow og hans hustru, Pia Kjærsgaard, Peter Straarup m.fl.; ja, listen er lang. Politidirektøren, der fortfarende læser os i kopi, har således beviseligt ikke reageret på Flemming Roses gentagne og grove overtrædelser af terrorlovgivningen.
Det kan kun tolkes derhen, at intentionen er, at disse koryfæer ustraffet ikke alene får lov, men, med løfter om præmier og berømmelse, bliver direkte tilskyndet til at fremsige, dvs. begå, de samme og mestendels endnu værre forbrydelser end dem, selv hardcore islamister begår (Tøger Seidenfaden er formentligt den værste af dem, men også den mest intelligente og har snedigt valgt at spille the good cop, hvilket giver ham en langt større (fordækt) indflydelse).
Lidt ligesom da Lors Dukaiews forsvarsadvokat, Niels Anker Rasmussen (eller blot NAR), som nyindtrådt partner i min mangeårige sagførers advokatvirksomhed skubbede denne af pinden, så NAR i fred og ro kunne udføre det af Juristmafiaen bestilte arbejde, han havde påtaget sig: Nemlig at samarbejde med modparten med det fordækte formål at undergrave ’hans klients’ (undertegnedes) ubestridelige retskrav; se også nedenstående mail stilet til Lors Doukaiev. Sagt med andre ord:
Hvad, der gælder for Per, gælder ikke nødvendigvis for Poul, og de danske domstole ser sig da heller ikke for gode til at dømme smed for bager. Hvor førnævnte indvandrerdreng fik hele den nærmest totalitære terrorlovgivning at føle, manede udenrigsminister Lene Espersen de 16 muslimske landes ambassadører til forsigtighed i forbindelse med Flemming Roses nye bog; der, havde denne terrorlov også været gældende for Flemming Rose, ellers ville have sendt ham bag tremmer; i celle med og lænket til Jacks forældre.
Dette, efter min mening, meget vigtige aspekt, blev overhovedet ikke nævnt i din udsendelse. Var det med vilje, eller tillod tiden det bare ikke? Her hvor den blev brugt til at skamrose Rose.
Ad 4.) Startende med højtrespekterede notabiliteter som daværende udenrigsminister Madeleine Albright og lignende dignitarer har hundredvis, ja formentligt hundredtusindvis af anstændige mennesker aldrig kunnet forstå vigtigheden i, at et par feje og, hvis de ikke viser sig at være kyniske og korrupte, velsagtens småstupide undermålere som Flemming Rose og Kurt Westergaard har fået både frikort og præmier for at svine den muslimske verden til (du må altså læse min første bogs 4. billede med Carsten Juste, der sent på eftermiddagen, tirsdag den 7. marts 2006, står foran spejlet og sine måbende undersåtter og forbereder sig på næste dags interview med dig om Muhammed-krisen i Krause på Tværs).
Og jeg føler mig overbevist om, at havde det ikke været for tavshedens tyranni (hvorved Albright & Co. kun kender den halve sandhed eller maksimalt halvdelen af de aspekter, der vitterligt huserer i denne sag) ville de have brækket sig i lårfede stråler i lede og forargelse over den kynisme og/eller stupiditet, Den Danske Mafia v/Verdens Bedste og Frieste Presse har lagt for dagen.
Selvom samtlige deltagere hver uge i Mennesker & Medier gør et stort nummer ud af at (foregive at) være selvkritiske, kniber det gevaldigt for os lyttere med at fornemme de medvirkendes oprigtige begejstring for denne eksercits. Mestendels fordi der så godt som aldrig deltager (rigtige, kald dem bare almindelige) mennesker i disse udsendelser, hvor den ene håndtamme lejesvend har fået for vane at skamrose den anden.
Jeg vil derfor afslutte nærværende indsigelse med endnu engang at invitere til en debat om den danske form for ytringsfrihed på ovennævnte præmisser; altså hvor alle aspekter bliver taget med.
Må I? Tør I? Eller går I sammen om at bekræfte hinanden i, at jeg bare er en kværulantforrykt landsbytosse, der skal ties ihjel? Ah, giver mig med pisken fra tavshedens tyranni, hedder det jo nu på nudansk. For hvis I turde, ville I kunne præsentere Jeres lyttere, seere og læsere – og åbenbart også Jer selv – for en oplevelse og indsigt, der, så vidt jeg har kunnet konstatere, aldrig har været vist i noget dansk medie:
- Jeg ville med udgangspunkt i ovenstående kunne illustrere og påvise for ikke at sige bevise, at dit interview i mandags med Flemming Rose konstituerer en så grov desavouering af de lytteres, hvis menneskerettigheder er trådt under fode, intelligens og retsfølelse, at det langt overskrider grænsen til psykisk tortur, samt at
- det er det, fra tiden efter udgivelsen af Flemming Roses seneste bog, indtil nu mest konkrete eksempel på det tavshedens tyranni, han foregiver at bekæmpe.
Således fuldt på højde med præmieoverrækkelserne i sidste måned til både tegneren Kurt Westergaard og tidligere partiformand og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens protegé, chefredaktør Tøger Seidenfaden. Det hele er så latterligt grotesk, at jeg ville ønske, jeg havde haft H.C. Andersens satiriske evner til at beskrive alle disse kejseres nye klæder og de dæmoniske, mørke kræfter, der gemmer sig under dem.
Jeg har i hvert fald kun hørt en larmende tavshed fra de herrer redaktører. Det samme har og gælder for varetægtsfængslede Lors Doukaiew; jf. politidirektør Johann Reimanns svar på min mail stilet til hans fange:
Fra: REH001@politi.dk [mailto:REH001@politi.dk]
Sendt: 1. oktober 2010 10:26
Til: jorgen.theil@nielsen.tdcadsl.dk
Emne: Mail til Lors Doukaiev
Sendt: 1. oktober 2010 10:26
Til: jorgen.theil@nielsen.tdcadsl.dk
Emne: Mail til Lors Doukaiev
Københavns Politi har modtaget Deres mail vedr.: Den Danske Mafia (Juristmafiaens) håndtamme lejesvende, den institutionaliserede retsløshed, censur (gennem fortielse og tavshedens tyranni), tilskyndelse henholdsvis opildning til terrorisme samt lignende forbrydelser, brud på menneskerettighederne og den almene retssikkerhed i retsstaten Danmark.
Jeg skal hermed meddele Dem, at såfremt De har en forventning om, at Lors Dokaiev modtager Deres mail, må jeg desværre skuffe Dem. Dels fordi det ikke tjener noget formål, at udlevere mailen til Lors Dokaiev, idet han ikke kan læse dansk og dels fordi Lors Dokaiev på nuværende tidspunkt er undergivet besøgs- og brevkontrol, hvilket betyder, at politiet kan afvise breve, som har et indhold, der på den ene eller anden måde omhandler hans sag.
Med venlig hilsen
René Hansen
vicepolitikommissær
Retsstaten Danmark anno 2010.
Du har velsagtens for længst genkendt stilen som værende identisk med den, jeg præsenterede dig for i forbindelse med dit interview af formanden for Fælleslisten? Som jeg jo så også havde haft aktier i, og hvor det havde været mig magtpåliggende at sikre, der ikke lå løse ender og blafrede.
Det er jo sådan set det samme, jeg har gentaget her med Flemming Rose, blot med omvendt fortegn; i.e. denne gang har jeg ikke knyttet enderne, men tværtimod direkte tilsigtet og forårsaget, at de som en provokation nu blafrer vildt i de injurierende vinde. Uden omsvøb med det klare formål at slå så hårdt i ansigtet på dem, der læser os i kopi, at de måtte føle sig så truffet på deres ære (hvis de har en sådan), at de aldrig mere ville kunne se sig selv i spejlet og deres fans i øjnene, hvis de ikke forsvarer den.
Jeg håber, at du, der selv går hårdt til stålet, kan påskønne den respons, jeg her giver på denne din seneste udsendelse med Flemming Rose? Og at du ikke lader hverken mine modparter eller mig dø i synden? Metafor for, at hverken fejhed eller tavshed længere bliver belønnet, men at du tværtimod tilser, vi alle går planken helt ud.
Det ville jeg umiddelbart mene, DR skylder dens seere og lyttere samt den ytringsfrihed, det demokrati og de andre menneskerettigheder, DR er sat i verden for at fremme og beskytte.
Med venlig hilsen,
Jørgen Theil
PS: Med officiel kopi til Seerne & Lytternes Redaktør samt formand for Foreningen af Undersøgende Journalistik, Jacob Mollerup, kan jeg med rettidig omhu indskærpe, at det skal være et clean cut. Jacob Mollerup ved, at jeg ved, han kun har fået disse fornemme tillidsposter fordi, han er inkarnationen af eller i hvert fald fætteren til tavshedens tyranni.
Skulle det have ændret sig siden sidst, er Jacob Mollerup naturligvis mere end hjerteligt velkommen til at reagere på hele nærværende sag.
PPS: Ovenstående konstituerer, skulle det ikke klart fremgå, en invitation til debat; alternativt en opfordring til at imødegå mine anklager, påstande og anbringender, og vil, om fortfarende udsat for tavshedens tyranni, efterfølgende stå med forbindende tekst og processuel skadevirkning, skulle nogen på et senere tidspunkt tage til genmæle gennem en anklage for injurier, når han eller hun ser sit navn og sine handlinger (læs: mestendels mangel på samme gennem tavshedens tyranni) på Google og i min Eventyrtrilogis næste bog.
PPPS: Det skal ikke være så surt alt sammen. Måtte jeg derfor anbefale, du springer de første to vedhæftede bilag over (Redegørelse af 20. september 2010 og Retlige Provokationer dateret 11. september 2010, som jeg for overskuelighedens skyld nu har slettet) og i stedet læser artiklen over mine fremtidsversioner under overskriften ”Afrika holder med Danmark”. Det er ikke pligtlæsning; kun hvis du ville være interesseret i at vide, hvad det er, jeg brænder for at udrette, når jeg kommer ud på den anden side af tavshedens tyranni.
Jeg havde i dag frokost med én af artiklens hovedpersoner, fhv. CEO i LD Flemming Skov Jensen, der som altid ’undrede sig over’, at jeg endnu ikke er blevet anklaget og sagsøgt for injurier (læs: for hver dag bliver bekræftet i, hvad han selv for længst har konkluderet, at jeg har så ubestridt ret, at mine modpartens eneste våben er tavshedens tyranni). Flemming Skov kunne også genbekræfte, at han gerne ser, at disse projekter materialiseres. Og så skulle jeg lige hilse og sige, at både du og de øvrige ovenstående skal være hjertens velkomne til at verificere og diskutere det baggrundsmateriale, hvorpå min første bog bygger, og hvori han er hovedperson i bogens 3. del.
PPPPS: Nogle af modtagerne modtager separat mail med yderligere bemærkninger.
Fra: Jorgen Theil [mailto:jorgen.theil@nielsen.tdcadsl.dk]
Sendt: 30. september 2010 16:37
Til: 'ralf.pittelkow@jp.dk'
Cc: 'flemming.rose@jp.dk'; 'anmelchior@webspeed.dk'; 'toeger.seidenfaden@pol.dk'; 'menneskerogmedier@dr.dk'; 'pdkbh@politi.dk'; 'fartil4@gmail.com'
Emne: De håndtamme lejesvende og Islams Magt samt Tavshedens Tyranni
Sendt: 30. september 2010 16:37
Til: 'ralf.pittelkow@jp.dk'
Cc: 'flemming.rose@jp.dk'; 'anmelchior@webspeed.dk'; 'toeger.seidenfaden@pol.dk'; 'menneskerogmedier@dr.dk'; 'pdkbh@politi.dk'; 'fartil4@gmail.com'
Emne: De håndtamme lejesvende og Islams Magt samt Tavshedens Tyranni
TIL: Ralf Pittelkow, politisk kommentator på Jyllands-Posten.
CC: Flemming Rose, kulturredaktør på Jyllands-Posten.
CC: Arne Melchior, fhv. minister og samfundsdebattør.
CC: Tøger Seidenfaden, chefredaktør på Politiken.
CC: Lasse Jensen, studievært for Mennesker & Medier.
CC: Johan Reimann, politidirektør.
CC: Abdul Wahid Petersen, imam & samfundsdebattør.
FRA: Jørgen Theil, skibsreder, forfatter og dissident.
DATO: 30. september 2010.
VEDR.: De håndtamme lejesvende og Islams Magt samt Tavshedens Tyranni.
Kære Ralf Pittelkow,
I DR’s Religionsrapport den 23. august i år argumenterede du og din hustru ligeså fanatisk for den danske form for ytringsfrihed og lignende menneskerettigheder, som Flemming Rose i Mennesker & Medier for et par uger siden. I begge interviews i forbindelse med Jeres nyudgivelser: ”Islams magt” henholdsvis ”Tavshedens tyranni”, og i begge tilfælde lå Islam for had.
Det var ligeledes imponerende at høre, hvordan studieværten behandlede Jer, som havde I været profeter á la Kurt Westergaard og Tøger Seidenfaden til præmieoverrækkelse for deres præstationer i desavoueringen af ytringsfriheden.
Jeg er rimeligt langt fremme i forberedelserne til min næste bog i min Eventyrtrilogi, der ligesom den første ”Eventyret om Zen og Den Danske Mafia” vil blive en dramadokumentar. Under titlen ”Eventyret om Zen og Danmarkshistoriens Største Bedrageri” vil jeg afsløre, hvordan Juristmafiaen og dens håndtamme lejesvende kollaborerede om at begå og dække over Danmarkshistoriens Største Bedrageri, og som førte lige lukt til den nuværende bank- og finanskrise.
Sagt med andre ord så er det nu, I skal gøre indsigelser og bevise, I ikke er håndtamme lejesvende, der i bevidst ond tro har kollaboreret med Juristmafiaen i plyndringerne af Danmark og danskerne? Og jeg taler ikke kun om vores penge, opsparinger og andre materielle værdier, men om vores demokratiske friheder, menneskerettigheder og åndelige værdier.
Der vil være mange måder at bevise Jeres journalistiske integritet og ærlighed på, men hvorfor ikke bare tage dem, der ligger lige for og har med nedenstående at gøre? Jeg kunne således foreslå følgende:
- Jf. vedhæftede bilag 3 opfordres I til at bevise eller blot sandsynliggøre, at 18 redaktører uafhængigt af hinanden og uden at have talt sammen den 12. februar 2008 får den selvsamme idé at genoptrykke Kurt Westergaards tegning af Profeten Muhammed. Alternativt
- opfordres I til at tilstå, at det var Juristmafiaen, der gennem Bank- & Retsvæsenets Telepatiske kommunikationsnetværk (navngivet og beskrevet i min første bogs 10. billede af den daværende formand for Den Danske Dommerforening, Lars Ryhave) beordrede Jer til at genoptrykke tegningen med det formål at starte det, der nu er kendt som Den Anden Muhammed-krise. Alternativt
- opfordres I til at fremme Lors Doukaievs forsvar som foreslået! Eksempelvis startende med at offentliggøre nedenstående.
- Hvis det er for svært, kunne I ty til Fylyppa-sagen, hvis ’forløsning’/afsløring jeg har kogt ned til at afkræve Politidirektøren, at han fremlægger de (påståede) anmeldelser fra mig, hvori ”jeg har anmeldt herboende danskere for kriminelle forhold begået på Filippinerne”; jf. vedhæftede bilag 4, Anmeldelse til politidirektøren, og så tage det hele derfra.
- Kun fantasien og afhængigheden af Jeres faktuelle Principaler sætter grænser.
Ligesom min første bog er både oven- og nedenstående samt vedhæftede én stor invitation til anklager for injurier! Gerne fra Jer, idet det her er min påstand, at, i mangel på samme, har I automatisk taget bekræftende til genmæle på mine anklager, påstande og anbringender, der efterfølgende vil stå med forbindende tekst og processuel skadevirkning. ”Den, der tier, samtykker”, som daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen udtrykte det.
Det allerbedste ville ubestridt være, hvis I turde bryde med censuren og nøde de af mig navngivne politikere og embedsmænd til at anmelde mig for injurier! Og så håne og hænge dem ud, der ikke tør.
Imam Abdul Wahid Pedersen, der bor blot et stenkast herfra og har problemerne omkring Muhammed-krisen endnu tættere inde på livet, læser os i kopi, ligesom han vil modtage kopi af Jeres eventuelle respons.
Jeg forventer nu, I udviser det samme uforfærdede og kompromisløse mod i enten at samarbejde med mig i kampen for ytringsfriheden og de øvrige menneskerettigheder eller i at kæmpe for Jeres egen og Jeres Principalers ære.
Alt andet ville konstituere fejhed og vanære.
Med denne kondolence ønskes I alle et fortsat selvtiljublende jubilæum.
Med venlig hilsen,
Jørgen Theil
Fra: Jorgen Theil [mailto:jorgen.theil@nielsen.tdcadsl.dk]
Sendt: 30. september 2010 12:21
Til: nr@anvlaw.dk; um@um.dk; udenrigsministeren@um.dk; pdkbh@politi.dk; bonnich@pc.dk; flemming.rose@jp.dk
Cc: rigsadvokaten@ankl.dk; jm@jm.dk; peter.skaarup@ft.dk; ritzau@ritzau.dk; saintgeorge@theil.nu; 'Oluf Husted'; df@ft.dk; toeger.seidenfaden@pol.dk; tom.behnke@ft.dk; karen.haekkerup@ft.dk; 'anne.baastrup@ft.dk'; Anita.B.Bundegaard@pol.dk; 'Jacob Christian Mollerup DR'; tanm@dr.dk; tca@dr.dk; lkda@dr.dk; mads.bonde@jp.dk; infofuj@gmail.com; erik@guldager.net
Emne: I anledning af Muhammed-krisens 5-årsjubilæum
Sendt: 30. september 2010 12:21
Til: nr@anvlaw.dk; um@um.dk; udenrigsministeren@um.dk; pdkbh@politi.dk; bonnich@pc.dk; flemming.rose@jp.dk
Cc: rigsadvokaten@ankl.dk; jm@jm.dk; peter.skaarup@ft.dk; ritzau@ritzau.dk; saintgeorge@theil.nu; 'Oluf Husted'; df@ft.dk; toeger.seidenfaden@pol.dk; tom.behnke@ft.dk; karen.haekkerup@ft.dk; 'anne.baastrup@ft.dk'; Anita.B.Bundegaard@pol.dk; 'Jacob Christian Mollerup DR'; tanm@dr.dk; tca@dr.dk; lkda@dr.dk; mads.bonde@jp.dk; infofuj@gmail.com; erik@guldager.net
Emne: I anledning af Muhammed-krisens 5-årsjubilæum
TIL: Lors Doukaiev, varetægtsfængslet bombemand.
C/O: Niels Anker Jørgensen, (beskikket?) forsvarsadvokat for sigtede.
CC: Organisationen af Den Islamiske Konference; C/O: Lene Espersen, udenrigsminister.
CC: Johan Reimann, politidirektør.
CC: Abdul Wahid Petersen, imam & samfundsdebattør.
CC: Arne Melchior, fhv. minister og samfundsdebattør.
CC: Hans-Jørgen Bonnichsen, DR’s terrorekspert.
CC: Flemming Rose, kulturredaktør på Jyllands-Posten.
CC: Ralf Pittelkow, politisk kommentator på Jyllands-Posten.
CC: Kurt Westergaard, karikatur på Jyllands-Posten samt øvrige, nedenstående personer.
FRA: Jørgen Theil, skibsreder, forfatter og dissident.
DATO: 30. september 2010, 5-årsdagen for karikaturtegningerne.
BILAG: Nedenstående mail af 11. september 2010 til Kurt Westergaard m/underbilag.
VEDR.: Den Danske Mafia (Juristmafiaens) håndtamme lejesvende, den institutionaliserede retsløshed, censur (gennem fortielse og tavshedens tyranni), tilskyndelse henholdsvis opildning til terrorisme samt lignende forbrydelser, brud på menneskerettighederne og den almene retssikkerhed i retsstaten Danmark.
Kære Lors Doukaiev,
Nærværende skrivelse tilsigter at give dig nogle informationer om din modpart, retsstaten Danmark v/anklagemyndigheden, som du næppe vil modtage fra din beskikkede forsvarsadvokat.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg herigennem samtidigt ønsker at udnytte din prominente sag til at eksponere Juristmafiaen (se min Eventyrtrilogis første bog ”Eventyret om Zen og Den Danske Mafia”) og dens håndtamme lejesvende (afløserne til nutidens røde lejesvende) alias dine bødler. Blandt andet til at dokumentere, at regeringen ved fremtrædende demagoger som Pia Kjærsgaard, Ralf Pittelkow og hustru m.fl. udnytter problematikkerne omkring de danske muslimer i en grad, så det minder om Hitlers forfølgelse af jøderne; jf. bl.a. DR2’s Mads Brüggers interview med fhv. minister Arne Melchior.
I min ovennævnte bogs 13. monolog ”opsummerer jeg i korte træk, hvorfor jeg ikke er og aldrig bliver Danmarks svar på Osama bin Laden”; i.e. hvorfor jeg har valgt at vende den anden kind til. Hele bogen er én stor illustration over, hvordan retsstaten v/dens Juristmafia tilskynder de håndtamme lejesvende og lignende, nyttige idioter til at opildne vores muslimske mindretals rabiate ekstremister til at begå terrorhandlinger.
Jeg antager, Flemming Rose hørte til blandt sidstnævnte, da han i dag for 5 år siden sendte de 12 karikaturer af Profeten Muhammed i trykken og på gaden. Det kan jeg dog ikke bevise, og, set i bakspejlet, er sandsynligheden for, det var bestilt arbejde, overvælgende. Derimod kan jeg bevise, at Den Anden Muhammed-krise, der brød ud den 13. februar 2008, var både bestilt og betalt (planlagt, altså forsætligt; det, amerikanerne benævner racketeering); jf. vedhæftede bilag 3.
Flemming Rose udkommer i dag med sin bog ”Tavshedens tyranni”, som med garanti ikke nævner hverken min bog eller bilag 3 med så meget som bare ét eneste ord. Tværtimod er han og Kurt Westergaard i de forgangne 5 år blevet udnyttet som frontfigurer i kampen for den danske form for ytringsfrihed: Det vil sige at misbruge Muhammed-krisen til at vildlede borgerne og derved fastholde dem i illusionen om retsstaten. Ved at rette fokus mod de fanatiske islamister, hvis despoter er ligeså kyniske som vores egne, kan sidstnævnte således i fred og ro udhule vores demokrati og menneskerettigheder; bl.a. til at gemme bank- og finanskrisen, finansunderskuddet, cop15-skandalen etc. bag de terrorhandlinger, der er resultatet af retsstatens psykiske terror mod det danske, muslimske mindretal (der jo så notorisk også rækker langt ud over landets grænser, hvilket du jo selv er et slående eksempel på).
Som du selv ved, skilte en af karikaturtegnerne sig ud. Kurt Westergaard, der var totalt ukendt i offentligheden (i hvert fald den udenfor Jyllands-Postens regi) og stod overfor at skulle gå på pension, har tydeligvis set det som sin sensommers sidste chance for at blive berømt. Og da han efter et helt liv som tegner beviseligt ikke havde kunnet opnå at blive feteret som kunstner, greb han kynisk chancen for at blive galionsfigur på retsstatens korstog mod de fæle islamister.
En god advokat ville formentligt kunne påkalde sig formildende omstændigheder (overdimensioneret ego og lignende selvimponerede forestillinger) i en sag mod Flemming Rose, hvorimod jeg har Kurt Westergaard mistænkt for at være kold og kynisk. Dit problem er derfor at få vendt folkestemningen, så hr. & fru Danmark ser disse to håndtamme lejesvende samt deres mester og arbejdsgiver, retsstaten v/Juristmafiaen, for det, de er, og ikke for det, de udgiver sig for. Og hertil har du, alas, ikke megen hjælp. Jeg tør godt sige tværtimod:
Din forsvarer, Niels Anker Rasmussen, er pilrådden og helt igennem systemets mand. Han er ikke ansat for dig, men for at få det til at se ud som om, Danmark er en retsstat. Det ville, ifølge mine erfaringer, være det samme med en hvilken som helst anden advokat, men grunden til, jeg kan fremsætte en så kategorisk advarsel mod Niels Anker Rasmussen, er, at han som min sagfører - og med landsretsdommer Niels Johan Petersen som vidne - blev afsløret i at gå modpartens ærinde; jf. min bogs 9. billede (kapitel).
Politidirektør Johan Reimann har for længst taget bekræftende til genmæle på mine anklager mod og som sådan gjort sig til part i sin forgænger, Hanne Bech Hansens forbrydelser i den famøse Fylyppa-sag, som førnævnte bilag 3 er en vigtig del af. Så selvom politiet i Danmark har monopol på al efterforskning og insisterer på, det er uafhængigt, uvildigt, ærligt og retfærdigt, har det i lighed med din forsvarer så mange lig i lasten, at du ’trygt’ kan regne med, det er din værste fjende. Hans Jørgen Bonnichsen ville formentligt kunne bekræfte, at PET, Rigspolitiet og han selv er af samme skuffe.
Folketinget som repræsenteret ved Retsudvalgets formand, Peter Skaarup, og øvrige medlemmer er fuldt vidende om og som sådan part i den generelle retsløshed. Det er end ikke en uge siden, Peter Skaarup i DR P1 udtrykte sin fulde tillid til politiet og det øvrige retsvæsen; underforstået, iflg. hans terminologi, at så kan der ikke sættes en finger på dette væsen.
To af landets, for den faktuelle ytringsfriheds, farligste tamme lejesvende er Tøger Seidenfaden og Ralf Pittelkow, der åbenbart har indvilliget i at spille the good cop and the bad cop i sager vedrørende vores muslimske minoritetsgrupper; igen udelukkende for at flytte opmærksomheden væk fra den danske form for ytringsfrihed (det, der i rigtige retsstater benævnes censur).
Desuagtet alle frygter og advarer imod, at det ville kunne få Muhammed-krisen til at blusse op, nedkommer Flemming Rose som sagt i dag med sin bog. Flemming Rose og retspolitiske notabiliteter som Peter Skaarup og dennes partiformand, Pia Kjærsgaar, insisterer oven i købet på, at dette stunt vil gavne ytringsfriheden, hvorimod vi, der ikke kan komme til orde, nu er overbeviste om, at mandens stupide hovmod og selvoptagethed er eskaleret til et stade, der er en psykopat værdig. Det er så også på lige netop dette punkt, du, efter min bedste vurdering, har dine bedste forsvarsargumenter:
- I h. t. den meget strenge terrorlovgivning, der blev vedtaget efter 9/11, er enhver form for terrorhandling kriminel; således også det at opfordre og opildne til terrorisme. Du, der har tilstået at ville udføre en terrorhandling mod Jyllands-Posten, er således et levende eksempel og bevis på, at Flemming Rose på gentagen, groft forsætlig vis – således senest i dag - opildner til terrorisme.
- I Fylyppa-sagen og mig har du hundredvis af beviser på, at den eneste måde, du kan ytre dig på, og som bliver hørt, er ved at udøve terrorisme. Sagt med andre ord er dine anklagere og bødler identiske med dine faktuelle bagmænd.
- Det forhold, at du kun havde til hensigt at rette din indestængte frustration og vrede mod Jyllands-Posten burde – havde Danmark været en sand retsstat – resultere i, at du ikke ville kunne blive anklaget, dømt og straffet før, dine ovennævnte bagmænd har stået til regnskab for at have drevet dig til vanvid.
Sagt med andre ord er der intetsteds nogen som helst indenfor det danske retsvæsen, der godvilligt vil give dig en retfærdig behandling. Mit bedste råd vil derfor være at instruere din sagfører om at offentliggøre en oversættelse af denne skrivelse og bilag 3 gennem de islamiske medier og håbe på, de vil kunne se sagen fra ovenstående vinkel og følge den til dørs.
Hvis jeg på nogen måde kan og må være til yderligere hjælp, siger du bare til.
Med venlig hilsen,
Jørgen Theil
PS: Jeg forventer, at alene reaktionerne på denne skrivelse/advarsel vil bekræfte mine anklager, påstande og anbringender og komme dig til gode under din retssag og eventuelle efterfølgende appel ved Menneskerettighedsdomstolen, eftersom du ifølge Konventionen jo som bekendt har ret til en retfærdig og offentlig rettergang for en uafhængig og upartisk domstol. Og netop denne retssikkerhed og menneskeret er Den Høje Kontraherende Part, retsstaten Danmark, allerede på forhånd udelukket fra at kunne give dig, eftersom dens dommerstand, ifølge Fylyppa-sagen, er om muligt endnu mere korrumperet end politi- og anklagemyndigheden.
PPS: Iflg. advokat Niels Anker Rasmussens hjemmeside har han ingen ekspertise i strafferet, så du er virkeligt ’godt hjulpet’ med denne åbenbart håndplukkede, håndtamme lejesvend og beskikkede forsvarer.
NOTE: Nogle af modtagerne modtager separat mail med personlige tilføjelser.
Fra: Jorgen Theil [mailto:jorgen.theil@nielsen.tdcadsl.dk]
Sendt: 11. september 2010 13:33
Til: 'erik@guldager.net'
Cc: 'rigsadvokaten@ankl.dk'; 'jm@jm.dk'; 'peter.skaarup@ft.dk'; 'ritzau@ritzau.dk'; 'saintgeorge@theil.nu'; 'Oluf Husted'; 'df@ft.dk'; 'toeger.seidenfaden@pol.dk'; 'tom.behnke@ft.dk'; 'karen.haekkerup@ft.dk'; 'anne.baastrup@ft.dk'; 'Anita.B.Bundegaard@pol.dk'; 'Jacob Christian Mollerup DR'; 'tanm@dr.dk'; 'tca@dr.dk'; 'lkda@dr.dk'; 'mads.bonde@jp.dk'; 'infofuj@gmail.com'
Emne: mordtrussel
Sendt: 11. september 2010 13:33
Til: 'erik@guldager.net'
Cc: 'rigsadvokaten@ankl.dk'; 'jm@jm.dk'; 'peter.skaarup@ft.dk'; 'ritzau@ritzau.dk'; 'saintgeorge@theil.nu'; 'Oluf Husted'; 'df@ft.dk'; 'toeger.seidenfaden@pol.dk'; 'tom.behnke@ft.dk'; 'karen.haekkerup@ft.dk'; 'anne.baastrup@ft.dk'; 'Anita.B.Bundegaard@pol.dk'; 'Jacob Christian Mollerup DR'; 'tanm@dr.dk'; 'tca@dr.dk'; 'lkda@dr.dk'; 'mads.bonde@jp.dk'; 'infofuj@gmail.com'
Emne: mordtrussel
TIL: Symbolet på karikaturen over den danske form for ytringsfrihed, tegner og medløber Kurt Westergaard, c/o Galleri Draupner.
CC: Pie Kjærsgaard c/o Sekretariatet, Dansk Folkeparti.
CC: Tøger Seidenfaden, Politiken.
CC: Whistleblowers.dk; ATT.: Oluf Husted.
CC: Rigsadvokaturen; ATT.: Rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen.
CC: Justitsministeriet; ATT.: Justitsminister Jens Barfod.
CC: Retsudvalget; ATT.: Peter Skaarup, Tom Behnke, Anne Baastrup og Karen Hækkerup.
CC: Fhv. minister og MF’er Arne Melchior.
CC: DR Dokumentar; ATT.: Simon.
CC: Foreningen for Undersøgende Journalistik; ATT.: Jacob Mollerup, formand.
CC: Politiken; ATT.: Redaktør Anita Bay Bundegaard.
CC: Mads Bonde, Jyllands-Posten.
CC: Den øvrige presse v/Ritzaus Bureau m.fl.
CC: Saint George Human Rights Ass. Int.; REF.: Fylyppa-sagen.
FRA: Jørgen Theil, skibsreder, forfatter og dissident.
DATO: 11. september, 2010.
VEDR.: Karaktermord på en karikatur.
BILAG:
- Redegørelse dateret den 2. september 2010.
- Retlige provokationer dateret 9/11, der nu alle står med forbindende tekst og processuel skadevirkning for de anklagede parter.
- Korrespondance med Anita Bay Bondegaard inkl. Redegørelse af 21. marts 2008 over Den Anden Muhammed-krise.
Kære Kurt Westergaard,
Må jeg – der har været udsat for så mange forsætlige justitsmord, at der er tale om massemord - allerførst kondolere med den fornemme, tyske pris, du modtog for et par dage siden.
Egentligt har jeg dig mistænkt for i bevidst ond tro, for ussel mammon og hæder, at gå mine bødlers ærinder. Din selvimponerethed virker imidlertid så ægte, at du ved én af det, jeg i min bog ”Eventyret om Zen og Den Danske Mafia” blot kalder Juristmafiaen, uafhængig domstol formentligt ville kunne plædere formildende omstændigheder under hensyntagen til, du blot er en af dens mange nyttige idioter.
For, som du kan se i vedhæftede bilag 2, har selveste Folketinget ved dettes Retsudvalgs formand bl.a. tilstået (det, der i juraen hedder at tage bekræftende til genmæle på), at Den Anden Muhammed-krise var bestilt arbejde med det formål at opildne til terrorisme. Motivet er, som jeg for længst har afsløret og dokumenteret, at bortlede opmærksomheden fra Juristmafiaens overgreb på ytringsfriheden og menneskerettighederne i øvrigt (det dybere motiv herfor behandles i min bog).
Du har formentligt ikke flere aktier i Den Anden Muhammed-krise (jf. vedhæftede bilag 3) end i Den Første, men du burde have indset, at dine mellemliggende og efterfølgende, ynkelige påstande om, at dine evindelige fornærmelser af rettroende muslimer er en kamp for ytringsfriheden, kun i allerbedste fald er dødsensfarlig idioti.
Det behøver du ikke at tro mig på mit ord om. Det vil jeg rent faktisk opfordre dig til ikke at gøre. Derimod vil jeg med kopi til din største fan og allierede, Pia Kjærsgaard samt den øvrige Christiansborg-elite og dennes pressekorps opfordre dig til gennem et søgsmål for injurier og ærekrænkelser at vise verden, at alle dine store og myndige ord om ytringsfrihed (modsat mine spage om faktuel censur, primært gennem fortielse) har hold i det virkelighedens Danmark, hvori muslimer, dissidenter og andre sandhedssøgende også ville kunne udfolde sig.
Dagen i dag for ovenstående anklager, hvor laurbærkransen fra Angela Mergel vel næppe er nået at visne, er naturligvis velvalgt og symbolsk.
Alle dem, der læser os i kopi, er naturligvis stadig mere end velkomne til at indgive deres egen anmeldelse, hvis det er det, de foretrækker.
Du ønskes en fortsat velsignet weekend,
Jørgen Theil
PS: Jeg kan ikke læse eller besvare mails på ovenstående over weekenden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar