Scandinavian Star redegørelse af 2. september 2010

TIL: Whistleblowers.dk; ATT.: Oluf Husted.

CC: Scandinavian Stars Danske Støtteforening; ATT.: Mike Axdal.

CC: Rigsadvokaturen; ATT.: Rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen.

CC: Justitsministeriet; ATT.: Justitsminister Jens Barfod.

CC: Retsudvalget; ATT.: Peter Skaarup, Tom Behnke, Anne Baastrup, Karen Hækkerup.

CC: Fhv. minister og MF’er Arne Melchior.

CC: DR Dokumentar; ATT.: Simon.

CC: Foreningen for Undersøgende Journalistik; ATT.: Jacob Mollerup, formand.

CC: Politiken; ATT.: Redaktør Anita Bay Bundegaard.

CC: Den øvrige presse v/Ritzaus Bureau m.fl.

CC: Saint George Human Rights Ass. Int.; REF.: Fylyppa-sagen.

FRA: Jørgen Theil, skibsreder, forfatter og dissident.

VEDR.: Retssikkerheden omkring behandlingen af Scandinavian Star-sagen.

DATO: 2. september, 2010.

Kære Oluf,

Nærværende redegørelse tjener til at slå fast, at Støtteforeningens såvel faktuelle som juridiske modpart, Den Høje Kontraherende Part alias retsstaten Danmark v/Rigsadvokaten formentligt ikke vil formå at procedere og føre denne sags nu åbenlyse og dokumenterede forhold til én for alle parter retfærdig løsning og afslutning.

Det er kun en god måneds tid siden, at du, der er grundlægger af og formand for Whistleblower.dk, blev bekendt med og straks læste min Eventyrtrilogis første bog, Eventyret om Zen og Den Danske Mafia (ofte blot benævnt Juristmafiaen). Bogen dokumenterer, at en særlig klike af insidere formår at hæve sig over loven i retsstaten Danmark og har kriminaliseret sig selv og andre for at kunne drage uretmæssige fordele og berige sig ved at misbruge retssystemet. Bogen udgør med sin direkte dokumentation og navnes nævnelse også en stående invitation til søgsmål for injurier, som dog aldrig imødekommes, da den eneste tilbageværende strategi er at sylte og tie disse efterhånden mange sager ihjel.

I bogens tredje del lagde du på side 408 specielt mærke til min reference til Scandinavian Star som værende en af de sager, daværende og efterhånden berygtede præsident for Sø- & Handelsretten, dommer Frank Poulsen, yndede at bruge til at profilere sig selv.

Indledningsvis skal det understreges, at jeg hverken kan eller vil fremkomme med endsige har en gangbar mening om selve Scandinavian Star-sagen. Jeg er ikke haveri- eller brandekspert, ej heller jurist. Jeg er derimod formentligt Danmarks suverænt mest indsigtsfulde ekspert, når det drejer sig om omtalte, antidemokratiske klikes overgreb på danske statsborgere. På baggrund af de dokumen-terede indsigter, Fylyppa-sagens 25 år lange forløb har akkumuleret, kan jeg derfor bevidne, at

1. i en for retsstaten harmløs og profilerende civilretssag mellem eller straffesag mod almindelige borgere vil retsstaten v/dens domstole og øvrige retsvæsen leve fuldt op til dens ry og virke efter retfærdighedens idealer, men at

2. hvis f.eks. en borger er så uheldig at konfrontere et særligt begunstiget medlem af den føromtalte, antidemokratiske klike, vil borgeren i første omgang fremstå som skyldig indtil det modsatte er bevist og desuden få hele retsstaten på nakken som indædt modpart, hvis han eller hun forfølger den første uretfærdighed, og at

3. det samme gælder som udgangspunkt for enhver sag, en borger måtte pådrage sig mod en hvilken som helst af retsstatens institutioner, faktuelle ’Principaler’ og ’mæcener’ (hvoraf den formentligt største i min bog benævnes ”Den Danske Bank & Regering”), hvor der er tale om store erstatningskrav mod staten, og/eller som kan skabe én for de før omtalte insidere negativ omtale eller præcedens. (NB: Af celebre sager kan i flæng nævnes Tamil-sagen, Grundlovs-sagen, Hafnia-sagen, Færøbank-sagen og diverse andre banksager i forbindelse med den forrige bank- og finanskrise.

                              

Med denne generelle viden, som jeg kan dokumentere i mit eget specifikke tilfælde, og som flere og flere sager i øvrigt vidner om i medierne, kan jeg bidrage med følgende indsigt vedrørende rigsadvokatens undersøgelse af Scandinavian Star-sagen:

De åbenlyse syndebukke, Henrik Johansen, Ole B. Hansen og skibets kaptajn Hugo Larsen, kvalificerer på intet tidspunkt under hverken pkt. 2 eller 3. Det gør derimod Støtteforeningen, der er så uheldig at komme ind under pkt. 2. Formentligt fordi statsinstitutioner som Statens Skibstilsyn og Beredskabsstyrelsen for Katastrofeofre (eller hvad den nu måtte hedde) sov i timen. Dette vil de ansvarlige myndigheder efterfølgende føle sig kaldet til at dække over, hvorved retsløsheden hurtigt accelererer til et punkt, hvor ingen længere tør forholde sig til sandheden.

Forhold, der i starten var ubetydelige, kan her 20 år senere vælte hele retsstatens (forlorne) renommé, nu hvor flere og flere borgere er bevidste om ikke bare Scandinavian Star-sagens forhold, men også andre sager; herunder Fylyppa-sagen. Støttegruppens modpart har nemlig for længst ændret sig fra at være de tre ovennævnte, dømte personer (eller disses bagmænd) til at blive retsstaten; jf. straffelovens § 146 samt Menneskerettighedskonventionens art. 1 (pligtforsømmelse), 3 (umenneskelig og nedværdigende behandling), 6 (urimelig lang tid og uretfærdig behandling), 10 (censur), 17 (magtmisbrug) og 34 (hindringer).

De nu åbenlyst veldokumenterede indicer på multiple brandstiftelser, meddelagtighed fra personale, forsikringssvindel og diverse centrale vidneudsagn vil efter al sandsynlighed derfor næppe føre til, at retfærdighed sker fyldest nu, hvor retsstaten v/rigsadvokaten i realiteten undersøger sig selv. Der er tværtimod stor sandsynlighed for, at (også) rigsadvokaten (igen) vil gøre sig skyldig i pligtforsømmelse, magtmisbrug og meddelagtighed.

Rigsadvokaten vil således udelukkende arbejde for at sikre sig, at Støtteforeningen ikke vil kunne udnytte ovennævnte paragraffer til at komme efter ham og hans bagland samtidigt med, at selve sagen skal udvandes så meget som muligt. Alternativet ville nemlig være, at hele mistilliden til det danske retssamfund bekræftes af systemet selv, hvilket konstituerer en (erkendelsesmæssig) umulighed i Dagens Danmark! Der er på nuværende tidspunkt i Scandinavian Star-sagen simpelthen alt for mange offentligt ansatte lige fra dommere til Frederiksberg Politikreds, der har forbrudt sig mod ærlighed, sandhed og retfærdighed.

Jeg siger ikke hermed, at der i rigsadvokatens rapport ikke ville kunne fremkomme forhold, der ville være i overensstemmelse med sandheden og dermed kunne komme Støtteforeningen til gode. Jeg siger blot, at vores nuværende viden om rigsadvokatens inhabilitet gør det nemt for os at forudsige - på trods af de de facto dokumenterede forhold vedrørende Scandinavian Star, der ikke længere kan ignoreres i en retssal - at rigsadvokatens rapport vil munde ud i kryptiske og meningsløse anbefalinger, der ikke vil bringe retfærdighed i sagen; f.eks. herunder afhøring og undersøgelse af mistanken om forsikringssvindel, meddelagtighed blandt mandskabet og afhøring af naturlige nøglevidner som f.eks. Niels Erik Lund.

I stedet vil rigsadvokaten sandsynligvis tage afsæt i den succesfulde strategi, der blev implementeret i forbindelse med ’kulegravningen’ af den forrige bank- og finanskrise: Det var i kommissoriet en klar betingelse og instruktion, at ingen minister eller anden politiker måtte efterforskes og stilles til ansvar. Det må således frygtes, at et eventuelt kommissorium vil blive pålagt kun at beskæftige sig med de tekniske og juridiske formaliteter omkring selve branden henholdsvis ejerskabet og lignende specifikke instruktioner. Dvs. samme metode, som har pådraget Danmark massiv kritik fra Sverige og Norge og udstillet den manglende vilje til at føre rettergang mod den antidemokratiske klike i landet.  

Enhver kritik af de danske myndigheder vil således i realiteten være bandlyst, eftersom medlemmerne jo (belejligt) ikke må gå ud over kommissoriets rammer. Det vil så typisk tage 4-5 år eller mere, før rapporten er færdig, og lur mig, om ikke den på grund af kommissoriets (belejlige) restriktioner i bedste fald bliver intetsigende og/eller anbefaler en ny undersøgelse, som politikerne så engang ud i fremtiden kan takke nej til uden at miste ansigt. Dette er standardprocedure i denne slags sager, der ligesom mange andre er stærke nok til at sætte flere håndfulde mennesker i systemet bag tremmer, havde retsstaten som her ved rigsadvokaten været sin opgave voksen.

Støtteforeningen kan naturligvis også risikere, at rigsadvokaten igen afviser sagen. Det er der i hvert fald stor risiko (jeg vil nærmere sige chance) for. Jeg vil derfor anbefale, at Foreningen inden rigsadvokaten frigiver sin rapport betinger/forbeholder sig retten til under alle omstændigheder, i alle retlige fora og til enhver tid i Foreningens valg, at kunne gøre dens retskrav mod staten gældende (hvorefter staten så formentligt har regres mod de ansvarlige for branden medmindre, naturligvis, forældelsesfristerne er overskredet, hvilket jo så alligevel ville være statens skyld og dermed ansvar og tab).

I det efterfølgende vil jeg fremhæve nogle punkter, hvor der er sammenfaldende omstændigheder og interesser mellem Scandinavian Star-sagen og Fylyppa-sagen:

• Fylyppa-sagen dokumenterer, hvordan retsstaten under den forrige bank- og finanskrise (fra midten af 80’erne og 7 år frem – og således også i Scandinavian Star-sagens første, spæde år) på ligeså fordækt som groft ulovlig vis satte riget i en faktuel, juridisk undtagelses-tilstand, hvorved Grundloven måtte vige for en særlig klikes særinteresser. Alene under reference til denne ulovlige undtagelsestilstand ville Støtteforeningen derfor kunne påberåbe sig foul play; i.e. på samme måde som en kvinde ikke kan være næsten gravid, kan de danske domstole og retsvæsenet i øvrigt ikke være næsten ærlige og retfærdige ved kun lige ved og næsten at holde sig indenfor lovens grænser og smalle stier samt daværende politidirektør Hanne Bech Hansens dyd.

• I Mike Axdals bog Scandinavian Star, Mordbrand med statsstøtte sættes der spørgsmålstegn ved daværende rigsadvokat Asbjørn Jensens integritet og hæderlighed. Fylyppa-sagen kan dokumentere, og MF Tom Behnke kan bevidne, at Asbjørn Jensen har handlet endnu mere korrupt i Fylyppa-sagen end i ’legaliseringen’ af politiets overgreb i f. m. 18. majurolig-hederne her på Nørrebro. De personer, der har bevæget ham til hans store arbejde med at dække over retsstatens overgreb og ansvar i disse tre sager – der, gennem Fylyppa-sagen, også inkluderer den forrige bank- & finanskrise - fik ham derfor belejligt anbragt på Danmarks formentligt sikreste helle, Højesteret.

• Henning Fode har Støtteforeningen ifølge bogen haft ligeså dårlige erfaringer med som undertegnede; jf. en politianmeldelse, hvor jeg forsøgte at fange de gunstige vinde, journalist og forfatter Peter Øvig Knudsens bog om Blekinge Gade-banden havde sat i gang (som, du måske husker, havde Henning Fode som ung jurist i Justitsministeriet grædt tørre tårer over de to terrorister, det franske politi havde fanget med rovet fra bandens røverier på sig).

• Formanden for Retsudvalget, Peter Skaarup, havde i den forbindelse udtalt, at han ikke helmer, før Henning fode, der nu tjener til sit brød som Dronningens Vagtmester (kabinets-sekretær), har stået til regnskab for sin udtalelse og handlinger. Minsandten på samme uværdige måde, hvorpå han har lovet Støtteforeningen, at Udvalget vil se til, at ret, retfærd og retfærdighed sker fyldest i Scandinavian Star-sagen

• Som ovenstående hyperlink indikerer, er der kun én grund til, at Jørgen Steen Sørensen har fået jobbet som rigsadvokat: Han er mindst ligeså korrumperet og belastet som sine forgængere.

• Det samme gælder for Justitsminister Jens Barfod samt hans forgængere Brian Mikkelsen og Lene Espersen, der alle har taget imod instrukser fra den anti-demokratiske elite.

• Det er åbenbart, at daværende justitsminister Hans Engell i såvel både Scandinavian Star-sagen og Fylyppa-sagen som generelt har haft ét endog særdeles lemfældigt for ikke at sige højforræderisk forhold til lov og ret. I nærværende to sager er hans involvering ganske godt beskrevet på siderne 171-6 under overskriften ”Ekstra Bladets forlag” i Mike Axdals bog henholdsvis i 20. billede på siderne 195-7 i min. Dette er dog for intet at regne til sammenligning med de forbrydelser begået under førnævnte juridiske undtagelsestilstand, han som justitsminister er (med)ansvarlig for.

• I dette 20. billede viser den ubestridte danmarksmester i bi-jobbing, korruption og magtmisbrug, retspræsident og dommer Frank Poulsen samtidigt, at denne slags servicer ikke er gratis, og at i hvert fald han er ikke alene åben for, men insisterer på at modtage en klækkelig betaling; det, der i sande retsstater benævnes bestikkelse.   

• Forløbet omkring Hans Engell og Ekstra Bladet er kun et ud af tusinder, ja, millioner af eksempler på, hvad Verdens Bedste og Frieste Presse i realiteten står for, når det kommer til stykket, og det bliver alvor. Det skulle derfor ikke undre mig, om DR Dokumentar-afdelingens ”Besat af en Brand” havde samme funktion som dens dokumentarudsendelse om Fylyppa-sagen ”Havet sletter alle spor”: Gennem fokus på de handlinger, der udspillede sig langt fra Danmark, at aflede offentlighedens opmærksomhed fra de hjemlige problemer.

Det er afslutningsvis mig magtpåliggende at slå fast, at jeg hverken kan eller vil indestå for endsige associere mig med de handlinger, Mike Axdal og Støtteforeningen har foretaget i de godt 20 år, Scandinavian Star-sagen har stået på. Jeg forholder mig bare til alle de hændelser og personager, der har sammenfaldne, retsløse tendenser med dem, jeg kun kender alt for godt fra Fylyppa-sagen. Mit motiv er udelukkende at skabe offentlig opmærksomhed omkring den retsløshed, der hærger og forarmer landet, så vi kan få ryddet op og begynde at koncentrere os om fremtiden.

Eksempelvis har det stødt mig, at Mike Axdal tapetserede kahytterne i Scandinavian Star med brandfarligt materiale, hvilket sammen med andre kommentarer indikerer, at han i årene før ulykken gik godt i spænd med folk som Ole B. Hansen og Henrik Johansen.

Mike Axdal skriver ligeledes, han vil have hævn over dem, der er skyld i hans fars og brors død. I det univers, hvor jeg bevæger mig, er kodeordet tilgivelse. Det er unægtelig svært at vende den anden kind til, som der står skrevet så smukt, men det er, ifølge mine erfaringer, langt mere kraftfuldt: Så i stedet for at spilde god energi på dårlige følelser overfor eksempelvis en afstumpet og korrumperet rigsadvokat, er det langt mere effektivt at rette fokus direkte på retfærdighed og gennem eksemplets magt handle derefter. Så vil rigsadvokaten hvis/når, han begår en uretfærdig handling, automatisk blive en del af den dokumentation, der hele tiden opbygges. (NB: Min bogs 13. monolog indledes med følgende citat fra Lars Ørn: ”Mit smil, mit gode humør og det, at jeg lever, er min hævn).  

Jeg står som sagt selvfølgelig inde for og kan dokumentere (derfor ingen injuriesager mod mig), at ovenstående anklager, påstande og anbringender samt de bevisligheder, der ligger til grund, er i nøje overensstemmelse med såvel sandheden som retfærdigheden samt gældende lov og ret.

Det Indre Nørrebro.                                                                Jørgen Theil