onsdag den 14. september 2011

Valgkampen september 2011

From: Jorgen Theil
Sent: Wednesday, September 14, 2011 4:51 PM



Kære Britta Schall Holberg,

Det er ellers nærliggende at tro, at når en så kendt personlighed og tidligere minister som dig kommer med en så kontroversiel melding, som du kom med over Ritzau i går morges (kl. 06:45 på Politikens netavis for at være helt nøjagtig), at du så også ville benytte enhver oplagt anledning til at sætte handling bag ord? Det var i hvert fald hele tanken med i går at sende dig en officiel kopi af min nedenstående mail til Politikens ansvarshavende chefredaktør i forventningen om, at du ville have reageret. For hvis det bare havde drejet sig om din egen tvivl og samvittighed, havde du formentligt tjent alle gode kræfter bedst ved at holde slige narcissistiske tilbøjeligheder for dig selv.

Der er mange tvivlere, iflg. pressen mere end 10 %, der endnu ikke ved, hvor de skal sætte deres kryds, men som på din melding om, at regeringens finanspolitik er ét stort vælgerbedrag, samt at dens økonomi- og finansministre er nøjagtigt så inkompetente, uformående og korrumperede, som de giver indtryk af, straks ville beslutte sig for rød blok og formentligt trække en yderligere horde af blåfrosne vælgere med sig. Alt, hvad du havde behøvet at foretage dig, var således blot at bede pressen følge op på nedenstående anklager, påstande, beviser, anbringender og/eller provokationer, og den (altså pressen) – der jo notorisk lider af sceneskræk, når den ikke lige holder en autoriseret sufflør i hånden - ville kunne have dækket sig ind bag dit folketingskandidatur og flotte renommé i øvrigt.

Men det kan nås endnu! Det er jo det fantastiske ved den moderne presse og dennes mange elektroniske former for websider. Og selv Lars hin Løkkelige af Græsted ville ikke kunne undskylde sig med, at tiden er for kort, for han har nu haft mere end to år som statsminister til at rydde op i det svineri (læs: bedrageri), han arvede og også vedkendte sig gælden af fra sin forgænger; samt mindst to døgn siden han kneb udenom denne problematik hos Jersild på DR og snød vælgerne for at få fuld besked.

Jeg siger ikke dette fordi, jeg med begejstring ser frem til en socialdemokratisk ledet regering under Helle Thorning Schmidt, men fordi det er det næst værste scenario af to frygtelige onder. For jeg ved jo næsten ligeså godt som dig, og kan for det, jeg ikke ved, regne mig frem til, hvorfor Nick Hækkerup og hans partifæller heller ikke har udnyttet det sidste døgns tid, for slet ikke at tale om de sidste mange år, til at varetage landets og vælgernes interesser i bekæmpelsen af bankkriserne og den deraf følgende, katastrofale økonomi.

Jeg siger det fordi, jeg så ville have tillid til, at vi efter valget ville have tid til i ro og mag at diskutere, hvordan landet fremadrettet ville kunne gøre sig fri af korrumperede levebrødspolitikere og styrke demokratiet.

Jeg siger det også fordi, det skal på tryk hvem, der har sagt og gjort hvad, og hvem, der fejt og perfidt har lurepasset, vildledt, løjet, fortiet og/eller decideret modarbejdet demokratiet.

Dette og nedenstående opråb og korrespondance i øvrigt kan ses på min blok: http://jorgentheil.blogspot.com/

Med håbet om et ærligt og godt valg,
Jørgen Theil
Sent: Tuesday, September 13, 2011 4:27 PM
Subject: Fw: sidste udkald!


Til: Bo Lidegaard, Chefredaktør på Politiken.
Cc: Mads Brandstrup og Christian Klarskov, journalister på Politiken.
Cc: Lars Løkke Rasmussen, statsminister.
Cc: Brian Mikkelsen, Økonomi- & Erhvervsminister.
Cc: Britta Schall Holberg, MF for Venstre.
Cc: Nick Hækkerup, MF for Socialdemokraterne.
Cc: Socialdemokratiets valg- og partikontor.
Cc: Saint George Human Rights Ass. Int.
Fra: Jørgen Theil, skibsreder, forfatter og dissident.
Vedr.: Bank- & økonomi-krisens banemænd vis-a-vis vælgerne og valget på torsdag.


Kære hr. chefredaktør,

Et stort tillykke med de mange, åbenlyst velfortjente anmeldelser af din nye bog, og selvom jeg først kom med et stykke inde i udsendelsen, var det spændende og berigende at høre dig hos Poul Friis i går formiddags.

Det er i forbindelse med valget på torsdag, jf. nedenstående mail til dine to journalister Mads Brandstrup og Christian Klarskov, jeg skriver til dig, men det trænger nok lige en kort introduktion:

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg havde et anstrengt forhold til din forgænger. Ikke fordi vi var uenige. Tværtom kan jeg ikke på stående fod komme i tanke om nogen af de sager og argumenter, Tøger Seidenfaden fremførte i offentligheden, jeg ikke var enig, og som oftest endog meget enig, i. Således også omkring Muhammed-krisen, hvor det dog var ham, der ændrede standpunkt og bøjede af til min side.

Problemet var, at han åbenbart blev forskrækket og handlingslammet, når jeg handlede på hans ideer og initiativer. Jeg nævner i flæng to af de emner, jeg har mest forstand på: (1) Bank- og Økonomi-kriserne samt (2) menneskerettighederne.

Ad 1) Der er vel ingen ved sin forstands fulde brug, der vil benægte, at situationen er gået fra værre til værst? Hvilket jeg beviseligt har forudsagt og advaret imod i de sidste 20 år. Men selv i dag, hvor aktierne rasler yderligere ned og ØMU’en er ved at knække halsen, er der kun foragt tilovers for mine advarsler mod de levebrødspolitikere, der har bragt os i denne ulykkelige situation, og – og det er det mest ulykkelige og næsten ikke til at bære – har fuld fart på med at bringe os endnu længere ud over afgrundens rand.

Ad 2) Her kunne jeg skrive side op og side ned om de groft ulovlige uretfærdigheder, verdens førende retsstat begår – og det gør jeg så; jf. bl.a. min Eventyrtrilogi – men lad mig illustrere det gennem den Muhammed-krise, jeg fra starten har afsløret som værende ’bestilt arbejde’ med det formål og motiv at få vælgerbefolkningens opmærksomhed væk fra regeringens uformåenhed og over på en i forvejen sårbar minoritetsgruppe. For nævn mig bare én muslim i Tunis, Ægypten, Libyen eller et hvilket som helst andet muslimsk land, der har smagt sødmen fra Det Arabiske Forår, som har Kurt Westergaard, Flemming Rose, Tøger Seidenfaden og/eller andre af Verdens Bedste og Frieste Presses notoriske forkæmpere for demokratiet og ytringsfriheden som forbillede og som tilegner Muhammed-tegningerne deres frihedskamp?

Det var således Tøger Seidenfaden, der tog fejl og/eller fik en lodret ordre om at tie mig ihjel. Det er denne censur – tyranniske tavshed, som det jo hedder på nudansk – jeg håber og beder til, du vil ophæve? Gerne, meget gerne, startende med at præsentere statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans Økonomi- & Erhvervsminister Brian Mikkelsen for de nedennævnte ulovligheder, de har begået og/eller gjort sig til part i.

Jeg håber, vi kan mødes om ikke så længe for i ro og mag at forsone tidligere tiders uoverensstemmelser eller rettere misforståelser, men lige nu drejer det sig om valget! Dvs. om at give vælgerne den bedste og ærligste information.


God vind,
Jørgen Theil
PS: Jeg forestiller mig, at Britta Schall Holberg fortsætter med at være så ærlig og ærekær, at hun nøder sin statsminister til at forsvare sig mod mine angreb og/eller anmelder mig for ærekrænkelser/injurier. For det er jo også et angreb mod hende, der har siddet i Folketinget i så mange år og selv været minister.

From: Jorgen Theil
Sent: Tuesday, September 13, 2011 2:02 PM
Subject: Fw: sidste udkald!


Kære Kristian Klarskov,
Ref. telcon for et øjeblik siden fremsender jeg den mail, der ikke kunne komme igennem til din kollega Mads Brandstrup, da hans mailboks er fuld.
Mads har ikke på noget tidspunkt meldt tilbage, så du skal være mere end hjertens velkommen til at gå ind i denne sag, der vel må siges at være blevet lidt af en hastesag:





Til: Verdens Bedste & Frieste Presse v/Ritzaus Bureau; att.: Jens Jacob Lerche og Steen Ulrik Johannessen.
Cc: DR v/Lasse Jensen, Niels Krause-Kjær, Clement Kjærsgaard, Ulrik Haagerup og Arne Notkin.
Cc: Jyllands-Posten v/Flemming Rose og Niels Bastholm.
Cc: Information v/Chr. Jensen.
Cc: Dronningens Vagtmester alias kabinetssekretær Henning Fode.
Cc: Politidirektør Johan Reimann.
Cc: Saint George Human Rights Ass. Int.
Fra: Jørgen Theil.
Vedr.: Bank- & økonomi-krisen (samt til dels Muhammed-krisen og menneskerettighederne) i lyset af folketingsvalget.


Kære medlemmer af FUJ og pressen i øvrigt,

Her, hvor jeg bliver decideret rost for min klarhed og aktualitet, vil jeg ikke undlade også at berige Jer med min tekst. Idet jeg i anstændighedens navn dog lige vil benytte lejligheden til at fremføre, at det blot er en tro kopi af alt det, jeg har sagt og advaret imod gennem de sidste 20 år! Men som, I am sorry to say, I har givet pokker i, og som landets borgere/vælgere nu betaler dyrt for.

Men I kan jo stadig nå at påvirke udfaldet ved at gøre det eneste rigtige: At afsløre sandheden.

Om ikke i Jeres egen udsendelse eller avis, så gennem gode kolleger. For modsat Niels Krause-Kjærs påstand, at under denne valgkamp har både blå og rød blok udvist stor saglighed, har vi selv i bedste fald kun hørt den halve sandhed:

Hvor er, bare for at nævne én ting, alle de sandheder, jeg har bragt for dagen og dokumenteret langt ned i detaljen, men som I har udsat for tavshedens tyranni (læs: censur)? Og der må, efter det sørgelige indhold af de mange dueller under valgkampen at dømme, være myriader af lignende tilfælde af censur og fortielser.

Jeg er dog tilbøjelig til at give Jer medhold i, at I – selvom der formentligt er tale om gentagen, forsætligt vælgerbedrag - intet har at frygte fra myndighedernes side, men ligesom dem (altså Juristmafiaen) vil modtage Jeres hædersbevisninger og duelighedstegn, når den tid kommer. I skal bare vide og indstille Jer på, at Jeres efterkommere gennem de næste syv generationer vil fornægte ethvert slægtskab for ikke at sige bare kendskab til Jer og i stedet brække sig i lårfede stråler hver gang, de hører Jeres navn eller noget, der bare minder derom, efter at de har set Jer afbilledet og fået beskrevet Jeres meriter i min Eventyrtrilogis næste to bind.

Selv Hendes Majestæt Dronningen ville ikke kunne beskytte Jeres ære, men tværtimod bare trække Jer endnu længere ned i sumpen af ydmygelser; jf. vedhæftede korrespondance med Hendes vagtmester, der, for at runde det hele af, også læser os i kopi.


Med venlig hilsen,
Jørgen Theil

PS: Kl. 13:03 i dag genudsendte P1 Radioklassikeren reportagen om Hans Scherfig, der, skal jeg tro DR, pga. sit satiriske bid blev udsat for det samme tyranni, der nu overgår mig.

Jeg anerkender naturligvis, at der er ingen ved sine sansers fulde fem, der tror, retsstaten Danmark er så ynkeligt korrumperet, som jeg fremstiller det gennem min form for satire. Der skal vi måske mange år og flere generationer frem i tiden. Det er derfor jeg anmoder, nej trygler, Jer, der er kendte og respekterede, om at stå frem, så vi ikke skal vente så længe og belaste vores børn og børnebørn med vores forsyndelser. For, ligesom Hans Scherfig, er jeg jo ikke et sekund i tvivl om, at alle dem, der i dag i fejhed håner mig for mine kværulantforrykte og paranoide tilbøjeligheder, vil være at finde blandt de mest ivrige rygklappere den dag, alle kan se, jeg i virkeligheden har været ekstraordinært forudseende og udholdende.

Og alle mine oplæg er jo så elegant konstruerede, at ingen behøver associere sig med mig og mit, men kan tværtimod fremme sagen ved at nøde de af mig anklagede personager til at forsvare deres og/eller nationens ære gennem at anmelde mig for injurier; gerne direkte til politidirektør Johan Reimann, som derfor også læser os i kopi.

Og skal jeg være helt ærlig, tror jeg, at selv Daisy ville foretrække at blive halet gennem sølet i en sag om majestætsfornærmelser, hvis Hun blev givet valget mellem dette eller at kunne afværge en tilsvarende massakre som den på Utøya?



From: Oluf Husted
Sent: Tuesday, September 13, 2011 1:37 PM
Subject: Re: sidste udkald!
Kære Jørgen,
Dit hidtil klareste og mest aktuelle indlæg,
som jeg er stolt over at blive nævnt i.
Oluf






From: Jorgen Theil
Sent: Tuesday, September 13, 2011 1:21 PM
Subject: sidste udkald!


Kære Jesper Tynell,
Jeg har formlen for, hvordan Helle Thorning Schmidt ville kunne gengælde Lars Løkke Rasmussens gule huskeseddel med en rød klud:

Vores fælles bekendte, whistlebloweren Oluf Husted, har sendt mig en kopi (se nedenstående) af det spæde frø, han har sået i DR gennem dig, men som, fornemmer jeg, er landet et sted på det golde betongulv?

Jeg ville normalt ikke gøre mere ved det, men med mindre end to dage tilbage før valget og med statsministerens arrogante afvisning af Jens Olaf Jersilds altafgørende spørgsmål om bank- og økonomikrisen i aftenens interview, vil jeg lige følge op på, hvad det er, der ”irriterede” mig ved Olufs respons.

Det centrerer sig omkring min respons på journalist Mads Brandstrups artikel i Politiken de 8. ds., som jeg for god ordens skyld her citerer de relevante to afsnit af:
  • Kære Mads Brandstrup,
  • Når du sidst i din artikel af den 2. ds. som svar på dit spørgsmål, ”hvorfor pressede I ikke mere på”, ikke bare godtager, men i overskriftsform fremhæver Økonomi- og Erhvervsministerens magtarrogante (læs: stupide) svar, som kom det fra Oraklet, er Politiken – stiltiende, men i realiteten (som under Tøger Seidenfaden) - med til at blåstemple blå bloks 10 år lange afmontering af rets- og velfærdsstaten.
  • Som minister for Økonomi- & Erhvervsministeriet ved Brian Mikkelsen jo alt om, hvordan dette ministerium under hans forgængere stod for den ca. 10 år lange hvidvaskning af Danmarkshistoriens Største Bedrageri (der, som bekendt, fandt sted under den forrige bank- og økonomikrise; nærmere betegnet i weekenden op til Sankt Hans år 1992), mens det banede vejen for den verserende bank- og økonomikrise. Og skulle han betvivle og ønske at verificere disse to påstande, kan han bare bede sin partiformand og ministerkollega, Lars Barfod, om tilladelse til at (gen)læse de afslørende beviser, han (Brian Mikkelsen) som justitsminister minsandten selv har haft fingre i og været med til at gemme godt af vejen.

Den statsminister (for nærværende Lars Løkke Rasmussen ex Anders Fogh Rasmussen ex Poul Schlüter), der kan tælle til 90, ”can get away with murder”! Oven i købet helt legalt, hvis som sagt bare han hele tiden husker lige at tælle til 90, før han skrider til handling. Ganske som han helt korrekt og lovligt gjorde i efteråret 2008, da den verserende bank- og økonomikrise først brød ud; det, der går under Bankpakke I (samt II og III), og hvor nummer IV er lige på trapperne.

Ved denne lovlige handling synliggjorde/bekræftede han imidlertid samtidigt, at statsgarantien under det danske bankvæsen (v/Unibank, hvor det som bekendt i 2008 var Danske Bank, der var så langt ude i tovene, at den ville have trukket hele sektoren med sig ned) afgivet af den danske regering og nationalbank ved Sankt Hans i 1992, var ulovlig. ”Too big to fail”, som det hedder, så Schlüter-regeringen erklærede (på fordækt, ulovlig vis) juridisk og økonomisk undtagelsestilstand i h. t. den go’e gamle NAZI-lov, at ”Recht ist, was dem Volke nützt”.

Denne ’nytteværdi’ er sidenhen blevet fastsat af Schlüters liberale efterfølgere på statsministerposten i tæt samarbejde med deres økonomi- & Erhvervsministre samt, for at det hele skal gå rigtigt/lovligt til, med de skiftende justitsministre. Der minsandten tæller Det Konservatives Folkepartis tre gennem tiderne mest prominente ministre; for nærværende med fhv. justitsminister Brian Mikkelsen i den varme stol som Økonomi- & Erhvervsminister.

Meget kan tilgives. Især hvis det er gjort uegennyttigt til folkets bedste. Det hed sig efter ovennævnte forsyndelse (det, jeg i min Eventyrtrilogis næste bog kalder Danmarkshistoriens Største Bedrageri) da også, at nu havde ’man’ taget ved lære og ville med rettidig omhu aktivt forebygge, at banksektorens grådighed nogensinde igen skulle kunne bringe landet bare hen i nærheden af fallittens rand. Altså de tiltag, vi i dag kender (og anstændige mennesker frygter) som afdragsfrie lån, ufinansierede skattelettelser og lempeligere regnskabsmetoder for bankerne m.m. samtidigt med, at det Finanstilsyn, der partout skulle styrkes, fik hevet alle tænderne ud og klippet neglene helt ned.

Det var afsløringen af dette bedrageri (læs: vælgerbedrag), statsministeren og hans tamme abe, Lykke Friis, med djævelens vold og magt ikke ville diskutere i går aftes hos Jersild, og som ifølge én af dagens andre overskrifter har givet den ellers adelige Britta Schall Holberg bondeanger og dermed tvivl om, hvor hun skal sætte sit kryds på torsdag.

Det, krydset, ville også være givet dårligt ud på hendes gamle parti og dettes formand, for jeg føler mig rimeligt overbevist om, at Pia Kjærsgaard, hendes prinser og hele hendes støtteregering vil sidde på anklagebænken og bruge megen (spildt) tid på deres forsvar, når min næste bog, der er én stor, veldokumenteret og ned i detaljen bevist, anklage, udkommer.

Men ”bedre sent end aldrig”, som kultur-, justits-, økonomi- & erhvervs-Brian selv siger i førnævnte artikel i Politiken, så hvad med om DR her 1½ dag før valget distancerede sig fra regeringens mildest talt odiøse politik! Idet risikoen for, at det modsatte ville kunne fortolkes som forsætlig delagtighed, ville være overvældende.

Jeg har ikke noget brændende ønske om en rød regering. Jeg ønsker et sandt og kreativt demokrati i en fri stat med frie og kreative mennesker. Så kommer farven i anden række. Jeg håber derfor, du og de af dine kolleger, jeg når at sende denne mail til, vil bruge resten af dagen og dagen i morgen til overfor vælgerne at få rettet op på de skævheder, der her er påvist, og som DR grangiveligt selv ligger inde med alle beviserne på.

Mange af dine kolleger – jeg nævner i flæng Niels Krause Kjær, Ulrik Haagerup, Lasse Jensen, Clement Kjærsgaard m.fl. - ville kunne bekræfte, at den kritiske situation, Jeres egen 12-radioavis så sent som i dag igen, igen, igen tegner et stadig mere og mere dystert billede af, har jeg advaret imod gennem de sidste mange, mange år. Ja, faktisk lige siden Danmarkshistoriens Største Bedrageri for 19 år siden; hvilket du ved selvsyn kan forvisse dig om gennem min Eventyrtrilogis 5 år gamle, første bog ”Eventyret om Zen og Den Danske Mafia”.

Jeg har telefon 35 36 13 77 skulle du og/eller dem, du måtte sende denne mail til, ønske at diskutere indholdet.
Med venlig hilsen,
Jørgen Theil
Sent: Friday, September 09, 2011 12:18 PM
Subject: Fwd: SV: Valget af Hanne Bech Hansen i Norge.
Kære Jørgen,
Tak for dine to svar, jeg har den (u)vane ofte at nedtone mit ordvalg
med et trin, men "irritation" var, indrømmer jeg, ikke det rette ord.
Her har du dagens svar fra DR's Cavling-prismodtager, selvom det
er "udsættende" er endnu et frø sået.
Jørgen, infanteri-taktikken, som du foreslog, er, hvad jeg bruger,
du prøver at få en injurieanklage, jeg sår frø. (og får svar)
Oluf
Start på videresendt besked:

Fra: "Jesper Tynell DR Nyheder" <TYNE@dr.dk>
Dato: 9. sep 2011 11.16.58 GMT+02:00
Til: Oluf Husted <olufhusted@whistleblowers.dk>
Emne: SV: Valget af Hanne Bech Hansen i Norge.






Kære Oluf
Tak for din mail.
Jeg tror ikke umiddelbart, at vi kaster os ind i sådan en person-vælger-historie lige nu, tænker jeg.
Men tak for tipset alligevel.
God vind til vi ses eller mæles ved.
De bedste hislner Jesper :-)
----------------------------------------------------------------------------------------------Jesper Tynell
Rets- og socialpolitisk fagmedarbejder
DR Orientering DR-Byen Emil Holms Kanal 20, opg. 6-4 0999 København C Danmark Direkte:+45 2854 5971 Mobil: +45 2857 5659 Fax: +45 3520 2010
tyne@dr.dk www.dr.dk/orientering --------------------------------------------------------------------------------------------
Fra: Oluf Husted [mailto:olufhusted@whistleblowers.dk]
Sendt: 8. september 2011 14:54
Til: Jesper Tynell DR Nyheder
Cc: Jorgen Theil
Emne: Valget af Hanne Bech Hansen i Norge.
Kære Jesper,
Tom Heinemann introducerede os ved: "Den store Graverkonference" i 2009
og vi mødtes hos Alex Frank Larsen efter Lottes &Toms: Microlån dokumentar
i PH-caféen.
Som stifter af: www,whistleblowers.dk i 2005 og som whistleblower siden 1991,
bliver jeg opsøgt af andre w.b.'ere, som end ikke journalister tør citere.
Min gode ven, forfatter og samfundskritiker (især Rets- og Finans(u)væsenerne)
har tidl. Skibsreder Jørgen Theils store afsky.
Så da Stoltenberg udnævnte den tidl. politidirektør, som deltager i havarikommis-
sionen, der skal undersøge: Hvordan Norge kunne fostre en ABB! Så fik dette min
velskrivende ven til at kontakte, især norske journalister, men ingen tør interviewe
eller citere Jørgen Theil, forfatter til: "Eventyret om ZEN og den danske mafia"
fra 2006.
Var det noget for dig, som jo har beskrevet afløseren, Johan Reimann?

Sent: Monday, September 12, 2011 3:32 PM
Subject: Terrortrusler med belejlige modifikationer


Til: Kabinetssekretær Henning Fode.
Cc: Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. af Danmark; att.: Kabinetssekretær Henning Fode.
Cc: Politidirektør Johann Reimann, Københavns Politi.
Cc: Den danske presse v/Ritzaus Bureau; att.: Jens Jacob Lerche og Steen Ulrik Johannessen m.fl.
Cc: Enhedslisten.
Cc: Verdens Gang; att.: Redaktør Espen Eigil Hansen; cc: journalist Marianne Vikås m.fl.
Cc: NTB og den øvrige, norske presse.
Cc: Saint George Human Rights Ass. Int. att.: Jokeren m. fl.
Fra: Jørgen Theil, skibsreder, forfatter og dissident.
Dato: 12. september 2011.
Vedr.: Hvor befinder Daisy, demokratiet og dømmekraften sig i alt det her?


Kære Henning Fode,
Da jeg i 1974 arriverede i Japan for at arbejde for et amerikansk firma, var dette land og resten af verden tynget af oliekriser; det, vi på nudansk kalder bankkriser. Den japanske Yakuza (mafia), der i dette land har den nøjagtigt samme funktion som en dansk, lurvet advokat, arbejdede på overtid for at skumme fløden. Det var i dette hajfyldte farvand, jeg 2 år senere søsatte mit eget skibsmæglerfirma, der dog hurtigt udviklede sig til en decideret rederivirksomhed, idet mit speciale var at gøre det umulige muligt ved at påtage mig de opgaver, de, der kaldte sig advokater, havde givet op overfor.

På samme tidspunkt tog jeg det internationalt anerkendte ”Deep Sea Diver License”, hvor den amerikanske instruktør havde gjort et stort nummer ud af at advare os imod, at ”the only predicable thing about a shark is that it is unpredicable”, og det er denne uforudsigelighed, der gør den så farlig. Så da jeg fandt ud af, at Yakuza’ens Akilleshæl er dens forudsigelige, aldrig svigtende ærekærhed, og at de havde format til at respektere mænd af mod selvom, de kom fra fjendens lejr, gav jeg dem kamp til stregen. Det resulterede i det rederi på fire skibe, som DnB ex DnC trak tæppet væk under, da de kvalte skibets operatører, A/S P.V. Christensen, under det ulovlige brandudsalg, der skulle redde banken fra den ellers uundgåelige fallit, banken havde pådraget sig pga. dens umættelige grådighed og stupiditet.

Som du ville kunne erindre, købte Nordea ex Unibank dette fallitbos filial i Hongkong og gjorde derved sig selv, og meget hurtigt den danske stat v/dens Juristmafia, til min (nye) juridiske modpart. Herefter forstummede de sidste, spæde røster om såvel Akilleshæle som ære, etik og moral, mens Danmark styrede mod den næste (læs: verserende) bankkrise og bankerotten. Resten af historien, der er én stor gentagelse efter gentagelse, kender du fra din tid som rigsadvokat.

Jeg havde, som det fremgår af nedenstående korrespondance, derfor håbet at kunne fremme bevidstheden hos offentligheden gennem Utøya-massakren, men er af Juristmafiaen som altid blevet udsat for og brutalt standset af tavshedens tyranni. Og selvom jeg jo godt ved, at Jeres norske kolleger i Den norske Mafia og deres presse er nogle pjok, kommer det alligevel som lidt af en overraskelse, at de offentligt og internationalt inddrager deres konge i denne koldbøtteklub. For, om det så bliver det sidste, jeg gør, kommer denne korrespondances perler jorden rundt.

Som jeg også har fremhævet, er jeg ikke specielt interesseret i, hvor mange koldbøtter Kong Harald kan slå, men hvordan hans danske veninde, Daisy, forholder sig dertil? Og det må du, Dronningens Vagtmester, vide alt om, så vi skal nu have fuldstændigt styr på sagerne: Jeg kan jo regne ud, at
  1. eftersom politidirektør Johan Reimann ikke har sendt et par bøller for at arrestere mig under de nye terrorlove, må han og PET – mit 25-årige lidenskabelige engagement med at bekæmpe den såkaldte danske form for demokrati - åbenbart anse mig for langt mindre farlig en Anders Breivik og Ole Krarup? Eller
  1. forholder det sig sådan, at du, Johan Reimann og alle Jeres kumpaner har begået så mange forbrydelser i f. m. især bankkriserne, at I er villige til at risikere Daisy alias Hendes Majestæt Dronning Margrethe II’s gode omdømme, liv og førlighed for ikke at få rippet op i disse forbrydelser? Og/eller
  1. ved I ligeså godt, som den norske presse kender deres ynkelige konge, at Daisy blot er Juristmafiaens holdte skøge, der tropper op hver gang, den kalder, og gør alle de ting, hun får besked på?

Jeg spørger dig, der står majestæten nær, og hvis svaret er ja, gør du blot, som du og dine kumpaner plejer; i.e. bekræfter med en rungende tavshed. Er svaret nej, forventer jeg, at Hendes Majestæt enten anerkender modtagelsen af og alvoren i nærværende (noget ensidige) skriftveksling eller anmelder mig for majestætsfornærmelse. Gerne, meget gerne, så hurtigt som muligt, så det kan nå at præge den demokratiske debat inden, valgkvæget skal sætte deres kryds. Alt andet ville konstituere valgmanipulation og censur.
Med venlig hilsen,
Jørgen Theil

PS: Vi kunne høre i dagens middagsradioavis, at statsminister Jens Stoltenbergs Arbeiterparti har tabt alle de 10 % ekstra vælgere på gulvet, han ellers havde grædt og ynket sig til gennem Utøya-massakrens enorme pressedækning. Dette efter min mening retfærdige tab desuagtet er det stadig min påstand, at de norske vælgere i dag har stemt under så udemokratiske omstændigheder, at det kun kan betegnes som førnævnte valgmanipulation og censur.
Indsendt af kl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)